I 2009, den 6. april, var Leonora 24 år. Hun bliver stadig rørt, når vi spørger til, hvordan det er at bo i en by, som er ramt af jordskælv. Hun passer sit arbejde på informationskontoret i l’Aquila og er mest indstillet på at pege os hen til Duomen. En af de gamle kirker i byen, som er kommet langt med restaureringen. Og mange huse er genopbygget og ser rigtig flotte ud. Men endnu flere steder står bygninger med støttestativer og venter på, det bliver deres tur. Det er 14 år siden jordskælvet ramte og mere end 300 døde og 60.000 af byens 70.000 indbyggere blev hjemløse.

Der arbejdes i alle de kvarterer vi kom forbi, og det ser ikke ud til at blive færdigt lige foreløbigt. Der er stadigvæk mennesker, der bor i midlertidige boliger. Det har kostet massive beløb allerede, men byen løber ikke tør for penge foreløbig. Berlusconi var regeringsleder i 2009 og tog sig betalt for at hjælpe Anders F. Rasmussen til Nato. Måske skubbede det til donationer fra alverdens lande. USA, Putin i Rusland, Kina, Saudi Arabien, Macron og ham fra Canada?, har givet penge til genopbygningen. Obama kom til byen efter jordskælvet for at vise sin støtte.
I Tyrkiet og Syrien har mere end 50.000 mistet livet og mange millioner er hjemløse. Mon Erdogan har andet at handle med end Sveriges Nato-medlemskab? Hvem kan han få til at hjælpe med de næste 15-30 års genopbygning? Eller har vi allerede glemt den historie, der jo ligger langt væk fra vores virkelighed.

I sidste uge var der igen rystelser i l’Aquila. Leonora får blanke øjne og tager sig til maven, når hun fortæller det. Når hun genoplever, hvordan det var at komme gennem en dør i sit hus og ud i de 30 sekunder skælvet varede om natten 6. april 2009.

l’Aquila er bestemt værd at køre efter, selv om det er op ad bakke meget af vejen. Byen ligger 714 m over havet, har ca 72.000 indbyggere og er administrationsby for provinsen l’Aquila og regionen Abruzzo

Lene og Jørgen

/Jørgen