Uerfarne, som vi er, stillede vi GPS’en til at finde hen til vores plads på Agro Turismo-bondegården. Pladsen så fin ud på billederne. Den var det nærmeste vi kunne komme Sorrento, og så var der gode anmeldelser af den mad de serverede i det lokale køkken. Klokken var snart spisetid, både for os, og for de lokale italienere, der var på vej hjem fra arbejde.
I Gragnano drejede vi af på en noget mindre vej? Og lidt senere viste vejviseren, at vi skulle dreje skarpt til højre, opad? Det kunne lade sig gøre på en scooter eller en lille Punto. Men 6,99 m lang, 2,12 m bred, 3500 kg tysk kassevogn?
Vi kørte mod næste vendeplads! Vejen blev smallere med masser af modkørende trafik, og en lang hale bagved os. Ingen vendeplads og kun en vej: fremad og opad, ind gennem porte, zigzag mellem parkerede biler, grønsagsboder og gamle damer med børnebørn på armen. Unge knallertørere overhalede både højre og venstre om, modkørende biler bakkede venligt tilbage, mens vi var på vej gennem en port med 1 cm på hver side af spejlene. Det gik denne gang.
På et stræk med mange parkerede biler i højre side og en lang række modkørende dirigerede en venlig mand os ind i et ledigt hul i parkeringerne. Så slap de modkørende og bagfrakommende forbi. Han hjalp os også ud af hullet igen.
Kunne han gennemskue, hvor meget 7 m bil med 1,5 m bag baghjulene svinger ud, når man drejer skarpt uden om en parkeret bil? Nej! Og jeg kunne ikke se de røde jernrør langs fortovskanten. Så højre bagskærm blev klemt og trukket og gik løs. Alt er heldigvis stadig intakt. Lyset virker og den hænger fint fast igen. Hurra for gaffa.
Vi nåede frem til gps-koordinaterne, men kunne ikke finde vores Agri-Turismo-sted.. Efter en del telefoneren på italiensk-engelsk fandt vi først en lukket låge og blev langt om længe lukket indenfor porten. Længere kom vi ikke, da træ-grenene hang under 2,70m.” Denne gård var ikke beregnet til store biler” – sagde ejeren, da vi mødte ham! Ok, tak for det.
På turen op var vi ret anspændte og bekymrede for, om vi overhovedet kunne få vendt bilen og komme ned igen. Og nogen af os havde natlige fantasier om nedkørslen. ‘Hvad nu hvis gps viste os ned ad en ny og endnu værre rute?’
Dagens Ukendte var Vincente Scola (grøn). Han viste os en tur ned ad alternativ-nedkørslen, som var slem og værre på en anden måde, så vi måtte tage turen tilbage. Hans kammerat kunne lidt engelsk og kørte Audien. Vi har senere tænkt om vi måske blev venner med mafiaen? 😉
Turen ned gik fint. Der var mindre trafik tidligt på formiddagen, men der var stadig kun 1 cm på hver side af spejlene.
Og vi er blevet mere forsigtige med at følge et gps-spor.
/Jørgen