Jeg havde både pas, kørekort, Visakort, det blå og det gule sygesikringskort en charmerende hat og ret godt humør, da jeg ankom med taxi til den offentlige skadestue i Coimbra.
Det skulle være nemt. Vi jo i EU?
Men inden vi fik adgang til lægen, der skulle klare operationen, skulle vi bruge alle vores talenter for at få konkret handling ud af de meget søde og hjælpsomme portugisere, læger, sygeplejersker, rengøring, vagter i orange veste, parkeringsvagter, andre akutte patienter , og vigtige mænd i habitter.
Såret blev syet uden problemer for hverken læge eller lærling. Det var først da jeg blev spurgt til stivkrampevaccination? Mere end 10 år siden?
Så skulle jeg have en ny, det kunne bare ikke ske på skadestuen. Men næste dag på en lægeklinik.
Ok. Jeg fandt to steder, som ikke kunne hjælpe fordi jeg ikke havde portugisisk Id.
Efter hjemlig rådgivning kontaktede jeg min rejseforsikring, som fandt et privathospital længere fremme på vores rejserute, i Setubal. Efter mange forhandlinger og kommunikation med forsikring om betalingsgaranti var beskeden til mig at de ikke havde vaccinen. Efter nye garantier kiggede en læge på såret og sendte mig til en sygeplejerske for sårrensning og indsprøjtning mod stivkrampe.
Ny garanti gav tid til at få fjernet sting i næste uge.
Alt bøvlet kom fra dette billede. Pigen vendte sig og jeg spurgte om det var ok, at jeg fotograferede? Det var sjovt med hendes farvekoordinering med kirken. Hun syntes også det var sjovt og stillede op til flere billeder.
Men her ramte jeg en parasolfod, som lavede hul i benet. 9 sting og 5 dage senere er vi så her i Setubal og nyder solen.
/ Jørgen
