Georg fra Göttingen

Georg var på vej hjemad til Tyskland på sin lille scooter/motorcykel. Vi var naboer på campingpladsen med noget forskellig luksus. Han havde alt pakket bag på motorcyklen, sov i et lille enmandstelt han trak ind over kroppen på campingpladsen i Assisi.

Han er arbejdsløs it-programmør/konsulent og har taget en absolut billig tur rundt i Italien. Han mangler mindst 10 år inden han kan få tysk pension, men den udsigt er han ikke glad for, og vil forsøge at klare sig i stil med ‘keine wohnmobil von Hümer, sondern eine motorfahrrad’. Man kan klare sig langt for lidt, hvis man vil slippe for et stresset liv.

Georg har været kæreste med en MS-ramt pige, så han kunne genkende min historie og det gode ved at holde sig i gang med udfordringer. Han ville godt være en del af mit ‘Goddag til en ukendt’ – projekt, endda med billede.

Vi fik  ordnet USA, Trump, Merkel, EU, og gode råd til den fortsatte tur. Han skulle videre over Alperne, men var lidt spændt på, hvordan det ville gå, da motorcyklen ikke kørte optimalt. 7l/100km mod sædvanligt 4l/100 km.

Med sin hjelm og sin scooter lignede ikke umiddelbart en spændende person jeg havde noget til fælles med. Det indtryk ændrede sig ved at sige ‘Goddag til en ukendt’

/Jørgen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *