Hvad er det for en fisk?

Vi gik ned i udsigten fra hvor vi spiste aftensmad. Bopladsen er med udsigt over Laksefjorden, så måske ville der være en fisk?

Igen blev vi forundrede over at gå i terrænet med fremmede planter og en gummiagtig, blød jordbund. Vi blev enige om, at det måtte være ‘spagnum’ i meget tykke lag. Det var en udfordrende tur ned af lidt stejle skråninger med fiskestangen i hånden. Men meget smuk.

Fisken bed første gang jeg kastede Mørumsilden eller hvad det var det rødøjede blink hed, og lod den synke og spinne ind. Og anden gang fulgte den med helt ind på land. Fanget, men alt for lille?

Jeg ved faktisk ikke, hvad det er for en fisk? Det var også den jeg fangede flere af sidste gang jeg fiskede på Lofoten. Er der nogen, der kan kende fisken? Den, der er på billedet, blev kroget i øjet, så den kom til at ligne sin banemand.

Hvad er det for en fisk? Fanget i Laksefjorden ved Lebesby.

Der var bid næsten hver gang jeg kastede ud, men ingen var meget større end 20 cm. Når jeg ikke ved, hvad det er for en fisk , kan jeg ikke regne ud, hvor stor den skal være for at være stor nok?

Alle blev sat ud igen, også den med øjenproblemer. Jeg håber den klarer sig. De gispede lidt, men svømmede hurtigt afsted igen.

Måske var der en, der gik på krogen flere gange. Så er den jo ikke blevet klog af skade.

Turen hjem, op ad bakken, gav fint udslag på pulsmåleren. Dagens motion var hjemme. Men det var maden til i morgen ikke.

Men hvad er det for en fisk?


/Jørgen

5 tanker om “Hvad er det for en fisk?”

  1. Jeg synes det ligner den fisk der kaldes guldlaks. Den fiskes i kæmpemængder i Nordatlanten fra Island Færøerne og Norge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *