
Lene tørrer støv af efter de sidste mange ugers dejlige aktiviteter i sommerhuset i Kristiansminde. Siden vi kom retur fra UK har vi boet ved stranden. Det har været intense næsten 12 uger. Børnebørnene har fået de krammere de er gået glip af, mens vi har føjtet rundt i verden. Huset ved stranden har fået en sen forårsklargøring, og vi har taget morgenerne med badning , morgenkaffe på terrassen og tid til avisen tilbage. Huset har været fyldt med gæster, og vi har brugt tid på på forberedelse af den næste tur.
Vi bliver af og til uenige om, hvor meget planlægning ,der skal til. Jeg synes ikke det er nødvendigt med alt for mange detaljer, da planlægning ikke længere er min spidskompetence. Lene er god til det og så er det også sjovere. Bille August nævnte forleden noget om, at for at kunne lave gode improvisationer, når man laver film, er det vigtigt at være virkelig godt forberedt. Og det er da det det er, er vi enige om. Det gælder for film, musik, madlavning og, og, og rejser som v i gør det.
Og vi er virkelig godt forberedte. Vi har planlagt en rute langs Norges vestkyst helt op til Nordnorge og Finmarken. Ned gennem Finland og Sverige langs Den Botniske Bugt tilbage til Danmark. Første rigtige stop er om nogle dage i Bergen med besøg hos gamle venner fra ’90-erne.
Alt det praktiske med at pakke det nødvendige, at producere halvfabrikata til madlavningen, vask,strygning og reparation af garderoben, går efterhånden lettere fordi vi er blevet mere erfarne. Vores tjekliste bliver længere og skarpere, så det er ikke så stressende at komme afsted. Men der er meget arbejde i det. Det tager lang tid.

I dag kørte vi fra Kristiansminde, et Sigurdstop i Odense, kø på motorvejen over Fyn, de helt nødvendige grænseindkøb, når man skal til Norge, omladning til bilen i Flensborg. 5 minutter i lukketid i Citti Park fik jeg købt de helt uundværlige Pingvin-lakridser, som jeg havde glemt ved første besøg. Lene lavede lækker mad og så var det pludselig sengetid. Godnat.
/Jørgen
Hej Lene og Jørgen
Vi ønsker jer en rigtig god tur til Norge m.m.
Vi holder skansen i Kristiansminde og vil savne jeres selskab på stranden.
Vi ser frem til at læse de næste spændende rejsebreve.
Med feriehilsen
Knud og Kirsten
Tak skal I have. Vi er godt på vej 😉
/Jørgen
Hej Lene og Jørgen
Vi ønsker jer en rigtig god tur til Norge m.m.
Vi holder skansen i Kristiansminde og vil savne jeres selskab på stranden.
Vi ser frem til at læse de næste spændende rejsebreve.
Med feriehilsen
Knud og Kirsten
Tak skal I have. Vi er godt på vej 😉
/Jørgen