Hymerbilen

Man kan godt snakke hyggeligt i en Hymermobil, men det er ikke en telefon. Og ’hymermobile led’ er ikke en rigtig diagnose.

Vi kører i en Hymermobil, som er en bil man også kan bo i.

Hvordan blev det så lige en Hymermobil?
Starten var en tur til Sydfrankrig i en VW-golf i 2014, med cykler bagi og overnatning på hotel eller leje-lejlighed. Det var en succes at tage på ferie i bil. Golfen kørte fint, men var svær at bo i.

Næste overvejelse var en indsats til en VW Caddy

eurot-0110928

Det så fint ud, men tidsperspektivet var nok en tur på en uge, max. 14 dage. Og hvor skulle cyklerne være?

Og så voksede kravene ligesom de biler, der skulle tilfredsstille dem. VW rugbrød? Under 6 m brugt autocamper? Lejebil?

Vi ville have en bil vi kunne holde ud at være væk i i mindst 2 mdr. Cykler skulle kunne være indendørs. Der skulle kunne laves ordentlig mad. Den skulle ikke lugte af hund eller gamle sure akryltæpper. Den skulle være håndterlig, til at komme rundt med og parkere. Den skulle ikke syne af så meget, ikke være anmassende, men alligevel god kvalitet. Det er vi gået efter med de valg, vi har taget.

eurot-0120908

Nogle facts om den bil vi kører og bor i.

  • En kassevogn bygget af tyske Hymer på en Fiat Ducato
  • 150 heste, diesel+tank=90l, 6 automatisk skiftende gear,
  • Gps , musik og mange højttalere
  • 212 cm x 699 cm x 277 cm = ca 15 m2 (Ingen kælder eller uudnyttet tagétage). Næsten som en 20 fods container med en ekstra meter til rat og pedaler og 40 cm i højden til hjul.
  • Køkken med gaskomfur, vask, varmt/koldt vand, stort køleskab og fryser, køkkenskuffer og skabe
  • Bad/toilet med kemisk toilet, håndvask, brusekabine
  • Vandtank 100 l, spildevandstank 110 l, toilettank 10 l, tilkobling for 230V
  • Propan gastank= 11kg, Bhutan gastank 11kg
  • 2 enkeltsenge 80×195 cm2 der kan laves til en ekstra bred dobbeltseng, skabe, garderobeskab, spisebord, ’sofa’
  • masser af LED lamper, varmeanlæg, solpanel og batterier
  • En ’garage’=bagagerum til 2xcykler, udestole og bord, lille gasgrill, gasflasker, kabler, vandslange, værktøj, cykeltøj, vin
  • Farven er grå, i modsætning til de allerfleste biler, der er hvide
  • Max 3500 kg totalvægt. Må køre og parkere som en personbil, f.eks. 130 km/t på motorvej. Det kan dog være svært at finde en parkeringsbås på 7m.

 

eurot-0130919

Det har været en opgave at få alle disse ting til at spille sammen og fungere, så vi kan spise, sove, bade, hygge, rejse, mv. Når dertil lægges arbejde med at fastholde forbindelse til internet, telefoner, mv., har der været masser af praktiske gøre mål at tage sig af. En stejl læringskurve. Men nu er rutinerne ved at være på plads. Der er ikke overraskelser med mærkelige lyde, en skuffe, der ikke blev sikret, varmt vand der er koldt, natpotten, der bliver for fuld. Vi har snart været alle funktioner igennem flere gange. Vi oplever efterhånden den frihed til at kunne flytte sig hurtigt uden at den store omstilling, lige som vi havde forestillet os. Det er dejligt, men man skal vænne sig til, at det lader sig gøre.

/Jørgen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *