Nu har jeg siddet længe og bøvlet med tur-beretningen. Det blir lidt for kedeligt og der bliver for lidt tid til noget sjovere. Afsted med det. 😉
Påsken i Leonidio fik vi det hele med af. Det var en dejlig by at besøge, og kan stærkt anbefales. Vi måtte videre.
Turen gik stadig med uret rundt på Peloponnes. Fra Leonidio gik det sydpå gennem nogle flotte bjerge med smalle, snoede veje op og ned af slugterne og kun få bebyggelser undervejs.
Fra vejen ville vi kikke efter et bestemt kloster, der hænger på bjergsiden. Vi opdagede det først, da vi holdt ved afkørslen til det. Undervejs havde vi ikke kunnet kikke så meget opad, så vi fik øje på det. Vi var deroppe og kunne mærke den opmærksomhed på noget større og isolation som munkene må have følt. Klosteret var ikke beboet af munke mere, men var velholdt og passet af munke fra klosteret i Leonidio. De kørte hver dag op og passede klosteret. De må på et tidspunkt også ha`følt grænser for ensomheden..



Undervejs mod Gythio kom vi forbi en landsby med en restaurant, der lå i ly af et kæmpetræ. Vi stoppede for at spise frokost. Igen var vi heldige. Vi sad i nærheden af en græker, som spiste med en udenlandsk kvinde. Vi talte ikke med dem, men de havde lagt mærke til os, for han kom hen til os på en plads ved havnen i Methoni senere på ruten og sagde hej og snakkede. Da vi talte om god olivenolie, ringede han til sin fætter, som ville sælge olivenolie i 5 liters dunke til en god pris. Han kunne også fortælle os, at vi havde været heldige med at vælge restauranten i Ag Nikolaous, for det er den bedste på hele strækningen. Og så ville han gerne se vores Tourne van. 😉
Det blev ikke til noget med oliehandlen, for fætter kunne kun levere i 5 liters dunke, – så det.
Vi sov ved en strand med et skibsvrag, som lå og tog sig godt ud. Især i morgenlyset kl. 6.15. Jeg øvede mig i at få en figur med for at give indtryk af størrelsesforholdet. På billedet står jeg ved siden af skibet midt for, men er for svær at se, så det hjælper ikke rigtigt.





På vejen rundt på vestsiden af Peloponnes var byerne meget turistede, måske fordi der ikke er så langt til motorvejen til Athen, så pengestærke byboere kunne være i kundegruppen. Det er den samme udkantsproblematik, som vi har mødt i Norge, Danmark, ja i hele Europa.





Det blev efterhånden svært at skelne mellem de mange byer, som vi kun kørte gennem, og navne kunne ligne hinanden.





Det blev til en overnatning ved stranden i nærheden af Pylos. Der var meget flot lige bortset fra alt det skrald, der ligger. Det er et problem mange steder i Grækenland. Især den ældre generation i Grækenland smider skrald, hvor det passer dem. De unge er mere bevidste om miljø og klima og prøver at opdrage deres forældre.
Næste morgen blev med tidlig morgenbadning og kun en banan til morgenmad.



Vi ville møde tidligt i Olympia, hvortil der skulle køres 50 km inden åbning kl. 8. Olympia blev en stor, og spændende oplevelse. Der har været bosætning /kultsted tidligere end 4000 år f. kr. med mange forskellige kulturer, der bygget ovenpå og udvidet.




/Jørgen og Lene
Dejlige beretninger. Hører jeres intense oplevelser gennem ordene. Tak.
👍