Leonidio blev et højdepunkt på vores tur. Vi var rigtigt kommet til de varme lande og nød det.

Pladsen ved stranden var dejlig og vi nød at være landet et godt sted. Vi er sjældent på campingplads, men her var der meget god stemning og hyggelige naboer mange søde børn. 😉
Men byen kan også byde på en masse af det, vi godt kan lide: den er overskuelig og ikke så stor, de mennesker der fylder i gadebilledet bor og lever deres almindelige liv i byen. Vi er undtagelsen (blandt nogen flere, som vi ikke lagde mærke til) som grækerne bemærker og har øje for og gerne vil møde. Ikke kun for at sælge os nogle ‘originale’ turistsager. Men også fordi de synes, det er sjovt.
Vi har ikke plads til de store mængder indkøb, så vi skal ofte ud i byen og købe forsyninger. Og det er der, vi skaber kontakter og får noget at vide, eller får lov til at tage nogle billeder.

Halve, udhulede appelsiner

Damen med appelsinskallerne solgte os en masse grønsager. Hun havde tid til at snakke, mens hun ekspederede lokale kunder, og satte os lidt ind i , hvordan det er med påsken i Leonidio. Skærmbilledet på Lenes telefon gav anledning til samtale om børnebørn.
Efter butikken lukkede og kosten havde været i gang, gjorde hun sammen med manden appelsinskaller klar til den store oppyntning fredag aften.
Fredag var optakt til påsken, hvor alle gader i byen blev pyntet med levende lys i appelsinskaller. Skolebørn og mange andre frivillige havde deres gader at tænde op og holde lys i. Det var alt sammen forberedt gennem lang tid. Mange af skallerne havde ligget i fryseren.
Det var familierne fra byen og oplandet, der gik hyggetur rundt i byen. Mange butikker holdt ekstra længe åbent. Og kirkerne var åbne med oplæsninger og bønner gennem højttalere på gaden. Der blev serveret fisk på restauranterne.

Himmelfarten
Lørdag aften lå den helt store verdslige og religiøse påskefejring. Den religiøse afdeling startede kl. 21 med oplæsninger, sang og bønner. De skulle ramme en afslutning kl. 24. Folk gik imens gå gaderne med vokslys og nogen nåede at komme i kirken og tænde et lys der.
Gaderne var tæt pakkede med glade mennesker, der gik med kaffe, øl og snacks og nogen var heldige at finde en cafe eller restaurant med plads. Som vanligt var grækerne meget glade og venlige og vi blev budt med til festen. Vi fik øl og hjælp til en selfie.

Forventningsopbygningen fra fredag til lørdag kulminerede kl. 24. Kirken var færdig med sit, og udenfor byens 4 kirker samledes folk med deres balloner.
En ballon er syet af kraftigt silkepapir. Den drives op af varm luft, som skabes af en klud med masser af lampeolie/terpentin.
Balloner købes på gaden for 7€, og medbringes til kirkepladserne. Her kan stadig købe en familieballon.
Særligt store balloner kommer med særligt velforberedte unge og ældre specialister. Der anvendes håndgasbrændere som ekstraudstyr. Det er en del af den venlige konkurrence kirkesognene imellem.

Når præsterne kommer til slutningen starter klokkebimleriet, og pladsen går grassat med affyring af ballonerne, og kæmpe kanonslag helt tæt på. Det ser lidt farligt ud.
Ballonen fyres af som et samlende projekt for familien, der kysses og krammes og selfies efter en god opsendelse.
Himler ser fantastisk ud. Som en kunstig stjernehimmel. Flot, flot

Traditionen er kommet udefra med sømænd og er blevet det helt store i Leonidio. Det er en fest for de døde og en hilsen foråret velkommen.

Det var en flot påskefest. Byen rummer til daglig 3-4.000 beboere, i påsken er der omkring 12.000.
Søndag spiste vi vores røde æg og og en sød bolle, og kørte videre på Peloponnes.

/Jørgen og Lene