Jeg har faktisk ikke været på cyklen siden sidste efterår. Der har været rigtig mange undskyldninger, men ingen særligt gode.

Nu skulle jeg i gang. For at være sikker på at kunne finde tilbage til bilen fik jeg min cykelcomputer til at planlægge en tur:  “20 km med start og slut ved bilen”. Det gjorde den og jeg fulgte ruten.

Det blev en helt særlig oplevelse. Jeg kørte rundt i mellem biler, busser, lastbiler og mange motorcykler. Jeg kendte trafikken både set fra vores egen kørsel gennem byen og fra busvinduet og som fodgænger.  Det ser vildt og kaotisk ud.

Da vi første gang kørte ind til byen, spurgte jeg,  hvordan det er med færdselsreglerne i Italien? Højrevigepligt? Overhale højre om? Holde tilbage i rundkørsler?
Oplevelsen er, at der ikke køres så meget efter regler, men at der meget opmærksomhed, der tages hensyn og hjælpes gerne, men man skal gøre opmærksom på sin hensigter og ønsker.

Regler giver rettigheder, nogen får ret og andre uret. Men hvis indstillingen er, at man skal tage hensyn og give plads, er der ikke en ret krænkes.

Selv som blød trafikant følte jeg mig tryg i den larmende og hidsige trafik og ikke én gang var der horn til mig eller andre.

Som cykelmotion er der ikke meget at komme efter i storbyen. Det blev til 12,5 km på knap en time. Men Garmin ledte mig rundt og hjem igen. Til en plads i solen med en kold øl.

/Jørgen