Napoli var udset til at være værtsby for årets fejring af Jørgens fødselsdag 1. april. Mindre kunne nemlig ikke gøre det.
Vi var i området omkring Napoli på turen i 2017, men blev sendt ud på nogle meget små veje af vores GPS, og nær den store by var der nærmest trafikkaos. Det var ret irriterende, at de andre ikke overholdt reglerne. De overhalede f.eks. højre og venstre om, både biler og scootere, og hvis man ville være sikker på, at der var plads til at køre ind i en rundkørsel, så begyndte de at dytte bagfra og begyndte på det med at overhale den ene og den anden vej. Vi blev den gang i Pompei og gik ad de rolige veje i den begravede, romerske by.
Nu skulle det være, og vi havde en mindre bil og meget mere erfaring. Vi fandt en dejlig plads at campere, Castagnaro Camping, og toget gik lige ind til centrum. Vi havde afsat et par dage til at besøge byen. Fredag tog vi toget tidligt ind til den centrale by for at opleve byen og noget af det som den unge søn på Castagnaro havde peget ud på kortet.
Og så var opgaven at finde en god restaurant til fødselsdagsmiddagen om søndagen, bestille bord, så vi kunne have en rolig søndag uden stress.
Byen er en stor by. Den breder sig over et stort område, og man skal gå meget for at komme rundt. Store byer er store, fordi der er mange mennesker, som bor og færdes, arbejder, spiser, studerer, elsker, sover ….. Alt det giver en masse larm og ballade, og sådan er det. Napoli er sådan en stor by på sin egen måde. Der bor ekstremt mange mennesker på lidt plads, på en stejlt skrånende flade ned mod Napolibugten. Og når de færdes kører de i bil. eller motorcykel eller knallert/scooter. Alle skal være på meget lidt plads og skubber lidt, venligt, til hinanden. Biler og mennesker viser med deres kroppe hvem de er og hvad de vil. Så glider det hele fint i kaosset.
Det er en spændende oplevelse at besøge sådan en storby, Det er utroligt at byen fungerer, at den ikke for længst er brudt sammen. Byen er som en organisme, som virker, fordi den er levende. Det er kaosset der gør den meget anstrengende og interessant på en gang.
Jeg troede faktisk, at 2 dage til Napoli var for lidt. Men 1 dag var rigeligt til at gøre mig træt. På vej hjem i toget besluttede vi at køre fødselsdagsfesten totalt lokalt. Lene bestilte plads på Restaurant til kl. 20.30. Da ville de andre begynde at komme.
Lene og Jørgen