Det var aftalt allerede dagen før, at vi skulle tidligt op, spise morgenmad, tømme toilet og vand, laste lidt vand og så af sted mod Andorra.
Vi boede i byen Agreda ude midt i den nordspanske halvørken. Et sted mellem Valladolid og Zaragoza. Det havde bare regnet vildt hele natten, men der var opklaring til morgen, så det tegnede til at kunne blive en god og lang tur på mere end 400 km.
Det var fantastisk landskab med golde bjerge, ørkenagtige strækninger, og store landbrug af forskellige slags ind i mellem. Vi kunne se sporene af mennesker.
Der blev flottet med motorvejsafgifter, for nu skulle vi fremad, og være friske til at klatre op ad bjerget til Andorra på en mindre vej i slutningen af dagen.
Der blev også tid til en middagspause med en god, lang lur, før der skulle køres opad. Vejret holdt indtil 10 km fra Andorra.
Andorra viste sig at være det helt modsatte af, hvad vi syntes er en hyggelig by i bjergene, som vi har lyst til at slå os ned i. Det er en lang handelsgade fra man kører ind til man kører ud. Alt muligt kan man købe, restauranter, barer, caféer, hoteller, tilbud om underholdning, skisport, gokart, der er ingen grænser for, hvad du kan få hvis du har penge.
Og trafikken gennem byen var presset og ubehagelig, ikke mindst fordi der var ved at blive gjort klar til næste skisæson med en masse vejarbejder. Og så var det begyndt at regne, og trafikken lignede noget omkring kl 15 i Odense. Det var en meget stor kontrast mellem de store, barske, og ensomme vidder på pampassen, og et hektisk, forbrugsovergearet, komprimeret livlighed i en bjergkløft mellem Spanien og Frankrig.
Andorra ligner en Alpe-skiby, og så er der vist noget med lav skat og afgifter i den lille stat. Vi fik diesel fyldt på til 0,89 €, mod de 1,18 € i Spanien og 1,28 € i France. 60 l sparede 175 kr
Nå, men regn og for meget tingeltangel gjorde, at vi besluttede at fortsætte turen over bjerget og ind i Frankrig. Der var regn og tåget og det var sidst på dagen, så vi købte en billet gennem bjerget, og missede den tågede tur over toppen. Vi kom ud på den anden side i tørvejr og med enkelte af de sidste solstråler på bjergtoppene.
Vi er nu helt udgået for internet (i følge flere sms’r fra Telia og varsler om regninger i Boje-klassen), så vi kunne kun med besvær finde parkeringsmuligheder i området. Men vi havde været på tanken og havde noteret koordinater på en plads ca. 30 km nede af bjerget. I Les Cabannes var der indrettet en fin plads ved siden af byens gendarmeri.
Der gik kun kort tid før vi kunne lukke døren og tænde lyset efter en meget lang dag på kontoret. Det er stadig en befrielse at kunne sætte sig i sin lille hule, finde ting frem til at lave en god middag og få fred til at tænke dagens mange indtryk igennem. 😉
Vi nåede lige hjem til aftensmaden
/Jørgen