Færøerne, de nordlige øer
Det var tåge, da vi landede i Torshavn. På vejen mod Fuglafjorður kom solen frem og Færøerne viste sig fra sin smukkeste side.
I Klaksvig besøgte vi Kristianskirken. Ikke mindst for at se Edvard Fuglø’s udsmykning i krypten.
Vidareiði er hovedbyen på Vidoy. Byens kirke, præsten og hans flyvske kone var inspiration for Jørgen Frantz Jacobsens roman ‘Barbara’
Kalsoy, Mikladalur
Første aften i Mikladalur var vi til korsang med et kor fra Klaksvig. Efter koncerten var der kaffe og kage hvor vi fik lejlighed til at snakke med de lokale.
Det næste døgn var der regn. Vi forsøgte at vandre mod fyrtårnet på Trollanæs, men det kunne ikke gennemføres i regnvejret.
Torshavn, Saksun
Vi forlod Karlsoy og var på kunstmuseum i Torshavn. Senere gik turen til Saksun med en lille kirke. I tågen, yderst på klippen mod havet boede en en bondefamilie med 3 børn.
Gjøgv
Landsbyen ligge meget flot i en slugt ud til havet. En meget afsides bebyggelse, som man kommer til ad snoede bjergveje. Der var vist ikke mange faste beboere tilbage. Husene havde skiftet til sommerhuse, og der blev bygget nye huse som passer ind i den gamle stil.
Morgenen var med fødselsdagssang og croissanter ind vi kørte mod Eidi og videre til Vestmanner. Her havde vi en aftale med en skipper om sejltur langs de stejle klipper i nogenlunde tørvej.
Fødselsdagsmiddag på restaurant i Torshavn og desserten hjemme.
Vagar
Vandretur til Trællanipa med fantastiske klipper. Det kunne ikke gøres under 10 km. Passerede den højtliggende sø Leitisvatn med vandfald.
Videre mod Gasadalur med udsigt til kaffe og kage, men desværre var der lukket.
Torshavn
Byvandring i Torshavn i den gamle bydel med hyggelige stræder og smalle gyder. Færøerne administreres fra Torshavns gamle havnekvarter, men øerne er præget af meget lokalt selvstyre i mange og meget små kommuner. Ministerierne ligger i det gamle kvarter.
Færgen var klar til afgang mod Island nøjagtig en uge efter vi blev sat af.