Der er en parkeringsplads man må overnatte på i byen Ingolstadt. 450 km var en passende strækning på en dag, når det ikke skulle være for vildt. Lige ved Donau, den skønne blå.
At Ingolstadt (jeg kommer til at sige det med f) hvert år besøges af en halv million mennesker, der er Audi-fans, vidste jeg ikke noget om.
Vi havde forladt bjergsøen i regnvejr så tidligt, at vi kunne nå en tur rundt i Ingolstadt i eftermiddagens solskin. Vi havde set noget på vejen, vi troede var humlemarker, så vi var i ‘øl-land’ og bestilte en lille Weissbier.
Den blev så ret stor. 2 stk. stor hvedeøl for 6€. = 45 kr. I Odense koster et stk 90 kr. Er det fragten, der er dyr?
Gad vide om de plejer at sidde ude og drikke øl, og kaffe med kage i Ingolstadt, eller er det noget, der er kommet til den by de sidste 20 år ligesom vi har fået meget mere udeliv i kolde Danmark? Vi var havnet lige i deres café-hyggestund, og det var også hyggeligt for os.
Skål Ingolstadt.
/Jørgen