På vej over Alperne i Østrig spiste vi frokost med det hele og fin udsigt. Baggrunden er mod nord med nogle meget takkede alpetinder, mange af dem med sne på. Forgrunden lidt triviel med kvindeligt blikfang.
Det interessante er ‘elefanterne’ i mellemgrunden. Der holder 11 store lastbiler af samme slags, som dem vi kører sammen med på motorvejen. En hurtig optælling viste fordelingen af indregistreringsland: H, I, PL, PL, SL, LT, BG, H, D, PL, A. Samme billede har jeg på nethinden, når jeg husker på de biler, vi kører bag. Der er også mange biler med danske firmanavne på PL-plader. Fordelingen 60% øst, 40%vest, rammer måske ikke helt ved siden af det, jeg har set.
Jeg kan godt forstå, at mange østeuropæere har fået chaufførjobs i vestlige biler, men det skulle vel ikke afspejles på nummerpladerne? Bilerne er indregistreret i PL, H, SL osv. Men så er det vel også et firma fra de pågældende lande der står bag? Jeg kan f.eks ikke indregistrere en bil i Tyskland med mindre jeg kender nogen.
Og vil det så sige at transportsektoren er ved at flytte til øst-europa?
Jeg fandt ikke en ukendt, der kunne hjælpe med forklaringen.
/Jørgen