Lørdag besøgte vi Amelia, en gammel borgby med meget stejle gader og en Duomo på toppen. Besøget her var en del af planen for weekenden. Det var ok, selv om vi efterhånden har set mange borgbyer.

Caféejeren var frisk og fortalte, at han fik sine kager fra nabobyen Lugnano in Tevere. Jamen, der skulle vi holde i nat.

Noget usædvanligt for en lørdag eftermiddag i en borgby var der meget travlt i to af Amelias damefrisører? Frisørerne vinkede tilbage, når jeg kikkede ind og sagde “Hello, buon giorno”, men ingen af dem inviterede mig indenfor for en forklaring, (eller en klipning).
Derfor måtte vi selv gætte og opfinde en sandsynlig historie, og det bliver tit en ret sjov leg.

Det lignede i hvert fald ikke forberedelse til en begravelse. Nok nærmere en fest. En af damerne var ældre, i nærheden af 80-90. Fødselsdag måske? Der var jo stor aldersspredning på damerne, så barnedåb, katolsk barnedåb måske? Men lørdag eftermiddag? Og rigtig mange damer på en gang? Måske var der tilbud på klipning, føn og farvning. Måske helt gratis elevbehandling? Eller forberedelse til en klippekonkurrence?

Søndage kan være bøvlede, fordi butikker er lukkede, og de lokale sidder hjemme hos familien. Vi skal så helst have et godt sted , hvor der er kønt og vi kan sidde ude, vandre en tur eller sidde på en café og kikke på de andre og finde på historier om dem.

Byen Lugnano in Teverina var udset til at være stedet for den kommende weekend. Vi kunne passende ankomme lørdag eftermiddag og få os placeret på en plads, hvor der efter beskrivelserne skulle være gratis at holde og udsigt til noget grønt. Men vi måtte flytte os til den byens parkeringsplads, i skyggen og udsigt til parken.

Og hurra for den flytning, for næste morgen vågnede vi til en plads, der var ved at blive fyldt op. Og det var damerne fra frisørsalonerne, lignede det! Det kunne altså godt være bryllup eller barnedåb, for de var klar ved 10-tiden.

Vi fik vores kirketøj på, så vi ikke skulle stikke for meget ud i byen en søndag formiddag i kirketiden.

Familier i fint søndagstøj gik til torvet ved kirken, og vi fulgte med. Små grupper stod og snakkede, nogen havde travlt med noget, der foregik inde og ude af kirken. Foran kirkedøren stod en større gruppe meget unge unge. Vi fandt en bænk i baggrunden med udsigt til det hele.

Det var ikke nemt at få hjælp af dem vi delte bænk med. Men vi forstod, at det var katolsk konfirmation, der blev gjort klar til. Familierne mødtes på torvet, kirkeklokken ringede og de fleste forsvandt ind i kirken.

Byen var ret søndagssøvnig, da vi tog en tur rundt. Men tilbage ved et lille torv, sad enkelte og fik en kop kaffe ved en bar, der var ved at åbne. Der var undtagelsesvis åbent fra kl. 12 denne søndag, kunne vi forstå.

Vi fik også kaffe, og efterhånden blev alle borde fyldt op . Der kom ekstra stole frem.

Jeg forsøgte at få en samtale i gang med de unge piger, men de var ikke meget til engelsk, så de kikkede i deres telefon. Italienere er ikke ret gode til at bruge deres engelskundervisning til noget.

Nu forstod vi, at vi var del af konfirmationsfejringen. Gæsterne i baren ventede på, at konfirmanderne skulle komme ud fra kirken. Og da det blev tid gik vi med, da de gik.

Vi kunne ikke genkende damerne med håret fra Amelia, men vi tror, der var nogen tilstede. Denne søndag var nemlig ‘store konfirmationsdag’ i mange byer i nabolaget, så derfor var der travlt hos frisøren

/Jørgen