I dag bliv det absolut sidste stykke mad med Hasmarkslagterens røgede svinemørbrad serveret i Sansepolcro, Toscana. Det var det allersidste stykke mørbrad og der kommer ikke mere.

Slagteren i Hasmark lukkede sin forretning pr. 31.12 2016. Han var en institution for mange mennesker i omegnen og sommerhusområdet. Der var endda folk helt fra Odense der kørte de 25 km for at handle. Han leverede det allerbedste svinekød, og mange elskede hans møre bøffer.

Jeg har ikke været ven med slagteren før det var slut. Vi har handlet hos ham i mindst 30 år, og haft et venligt kundeforhold til ham gennem alle årene. Han kendte Schultz Larsen familien i Otterup og kunne være lidt familiær. Han var altid en meget høflig mand og meget tjenstvillig.

I december 2016 var der et skilt i døren hos slagteren: “Vi lukker vores forretning pr. 31.12 2016”. Jeg spurgte,om jeg måtte tage nogle billeder af ham inden det hele var slut, og vi fik en aftale om at komme forbi en mandag, hvor han slagtede. Der var kun en mulighed tilbage inden jul.

Han var næsten færdig med at slagte inden jeg nåede frem ved 8-tiden. Det blev en meget fin snak om hans mange år som slagter. Han var 14, da han startede i sin fars butik og han var 68, da det sluttede. 54 år på samme arbejdsplads. Starter mellem kl.5 og kl.6 hver morgen, også lørdag-søndag. Hvis der var tid kunne det blive til et par timers jagt i nærområdet. Han har været på ferie en gang. Det var ikke noget. (Han taler rigtig fynsk).

Han kender alle mennesker i området, men kun som kunder i butikken. Han har aldrig haft tid til at være med til fødselsdage, konfirmationer og lignende. Så, hvad han skulle få tiden til at gå med nu? Ja, det?

Han blev tænksom og stille af alle mine spørgsmål. Slagteren blev til en ven ved at jeg sagde ‘Goddag til en ukendt’.

/Jørgen