Til Portugal over Paris

Ny start til december

Vi skal først en tur sydpå, ud i verden, inden et nyt kapitel starter hjemme. Vi flytter nemlig til Odense.

Første stop i Tommerup på Fyn. Gratis parkering med friskbagte boller til morgenmaden, og tre søde og friske drenge

I efteråret 2023 satte vi gang i en langvarig proces, som er ved at være bragt lykkeligt til ende. Vi kunne mærke, at det ikke var sjovt, at renterne på lån steg. Det ville vi gøre noget ved. Lejligheden på havnen blev sat til salg . Vi ville være lejere og helst et sted med et godt fællesskab.

Fra april har vi boet i sommerhuset, og nu har vi fundet et rigtigt godt sted at bo. Lige midt i Odense, med fantastiske omgivelser, fællesskab og det hele.

Med indflytning 1. december kan vi med ro i sjælen pakke bilen og køre en længere tur i efteråret. Ingen husleje og ingen stress, kun en masse overskud til at opleve.

Det er denne tur, vi planlægger at køre. I Paris er der styr på mange flere detaljer, men ellers er det en grov skitse. Det ser da meget godt ud?

Foreløbig ruteplan

Portugal har vi besøgt et par gange, men vi har aldrig kørt til Paris, og Lene har aldrig været der. Så den første uge bor vi i Bologneskoven.

Skitsen til turen går videre gennem det centrale Frankrig over Nordspanien til Portugal. Både til egne vi tidligere har besøgt og byer vi sprang over. I Portugal vil vi give os rigtig god tid.
Vejret kommer selvfølgelig til at spille en stor rolle for, hvordan planen bliver gennemført. Vi holder skarpt øje med efterårsstorme, oversvømmelser og mudderskred. Men vi skal gennem områder, som kan være ret våde i en tid med klimakrise. Planen er at være hjemme igen omkring 20. November.

Hvordan ville du have det med at rejse rundt i Europa på denne tid af året? Har du gode ideer til, hvad vi absolut bør opleve på turen?
Vi fik rigtig mange fine ideer til Paris af Kirsten og Viktor og til det sydlige Frankrig af Peter og Marianne.

/Jørgen og Lene

6 tanker om “Til Portugal over Paris”

  1. Turen lyder da fantastisk. Rigtig en på opleveren. Lyder da som en rigtig plan for jer at flytte nu ,men vi vil da savne jer hernede som “næsten naboer”
    BH Kresten

  2. Kære Lene og Jørgen ,
    Dejligt at være med på jeres vantour, det er altid spændende læsning.
    God ide med at sælge og efterfølgende at leje, den tanke rumstere også hos os.

    Vi ønsker jer fortsat gode oplevelser, og at i bliver ved med at passe godt på jer selv, skulle den planlagte tur mod Portugal føre jer forbi Aarhus ved i at jeres besøg altid er meget velkommen.🤗❤️
    Kh. Liddi og Bjarne
    Klintegaarden

  3. Kære Lene og Jørgen.
    Hvor lyder det dejligt det hele og tillykke med jeres nye sted i Odense – så fik I en af lejlighederne ved åen og Munke Mose!!
    Håber I får den skønneste tur til Portugal og alt det indimellem – ja Lene kan glæde sig til Paris – skøn by – når man kommer lidt ud i arondissementerne.
    Jeg har selv været i flyttemood de sidste mange måneder – og er nu efter at have solgt lejligheden på Hunderupvej først i juli – landet på min nye adresse Rosenørnsvej i Odense M på 1.salen hos min datter og svigersøn. Samtidig for en uge siden blev jeg mormor for 4.gang til lille Alice som blev født i løbet af 7 min – de nåede lige at komme ud på OUH – vandet gik ved Hans Knudsens gård – altså i bilen.Jeg glæder mig også til at være lejer – uden forpligtigelser – og når jeg er kommet lidt på plads har jeg også en drøm om en lille getaway mod sydligere himmelstrøg. Held og lykke på rejsen og vi ses lige pludselig efter d. 20.november. Knus fra Mariann.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *