Nyt tøj til ældre mænd

Jeg er helt klar over, at Assisi er en by præget af religion. Og at der er mange turister, der kommer til byen for at opleve den hellige Frans på nært hold. Og det er selvfølgelig tydeligt i byen, at turisterne betyder rigtig meget, og at det kan og skal udnyttes, når der kommer så mange af dem.
Der er ofte rigtig mange turister, især i weekender og højtider, men der bor stadig mange almindelige mennesker i byen. Derfor kan det lade sig gøre også at fornemme det lokale liv.

På vej rundt ad nogle mindre, men stadig stejle, små gader kom vi forbi en fin butik med flotte kåber til gejstlige. Det så interessant ud, så jeg spurgte den lidt ensomme dame i butikken:

“Bon giorno”

” Hvem sælger du dine kåber til?”
Hun kikkede spørgende med hovedet på skrå.
“Alle”
“Men kan jeg så købe en?”
“Ja, selvfølgelig”
“Skal jeg ikke sige, jeg er præst?” “Du kan sige du er præst, skomager eller astronaut. Jeg er ligeglad”

Så var vi i gang.

Jeg havde en forestilling om, at sådan nogle klæder til kirkens folk ikke bare kunne købes i en almindelig tøjbutik. At det var noget, der forgik i særlige, lukkede kredse. At man i det mindste skulle være medlem af folkekirken for at kunne få fat i sådan en ting. Men sådan er det i hvert fald ikke i Italiens katolske verden.

Jeg blev vist rundt i butikken og så på forskellige kvaliteter. En grøn, en hvid med flotte bånd og stjerner på, og en med en hue til. Der var også nogle blå, som kunne passe med min nye kasket. Jeg vovede at spørge til priser?
“Sådan en som du kunne ønske dig koster 800€, afhængig af, om der skal sættes noget ekstra på”.

Ved siden af var den flotte hvide i et meget enkelt design og noget lækkert sto?? ” Den koster 7.000 €”
Altså omkring 50.000 kr. Men hvem kan finde på at købe sådan en, hvem er kunder i butikken? Jo, de har lige solgt et nyt design til Frans, den rigtige pave. Men ud over gejstlige kan det være samlere, private som gerne vel eje sådan et stykke klædedragt. Men hun blander sig ikke i, hvem der køber. Hun kan selvfølgelig fraråde nogen, som tydeligvis skal til karneval, at finde et andet sted at handle.

Nu havde vi lært hinanden at kende og kunne snakke lidt mere frit i relation til emner, som hendes butik lagde op til. Hun fortalte, at hun var katolik, aktiv kirkegænger, men ikke i de store kirker vi havde besøgt. Hun kom i en lille kirke i nærheden af, hvor hun boede. Det var en ung præst, en Fransciskaner, som menigheden havde valgt. Hun har stadig meget gavn af samtaler med sin præst efter hun for 3 år siden mistede sin mand. Hun er omkring 50 år og har en voksen søn.

Jeg spurgte, hvem af paverne Frans eller den forrige Benedikt (tyskeren) hun foretrak?

Efter vores noget længere samtale om religion og kristendom overraskede hendes svar mig.

“Helt klart Benedikt”
Jeg kommenterede, at han da var meget stram, konservativ og ret intolerant. Jeg troede, at Frans var meget mere liberal? Mere ligesom den gamle Frans af Assisi?

“Netop”, sagde hun. “Pave Frans får den katolske kirke til at se pænere ud, men kirken er i virkeligheden det, som den ærkekonservative Benedikt stod for, og værre endnu. Derfor ku’ jeg bedre li’ den gamle” Pave Frans giver et for lyserødt billede af katolikker.

Hun sagde “Min bror plejer at sige, at hvis Frans af Assisi havde levet i dag, ville han være protestant”

Violetta er glad for sin franciskanske kirke og præst, og hun var også glad for snakken med os. Hun skulle passe sin egen butik, og vi havde en lang tur op ad bakke inden vi nåede hjem til aftensmad.

/Jørgen