Befrielsesdage

25. april ved Trasimeno-søen blev vi nærmest bombet ud i søen af gamle Spitfires og hvad hed de nu de tyske? Det var den italienske befrielsesdag i 1945, der blev fejret.

For nogle dage siden var jeg på  Pedro IV pladsen i Lissabon og fejrede Portugals befrielsesdag. Også 25. april, men 30 år senere end Italien.

Og i aften fejrer vi som sædvanlig Danmarks befrielse med lys i vinduerne.

Der er mange lande i Europa, hvor jeg ikke kender befrielsesdagen endnu. Der er en opgave at løse. For det er vel nærmest alle Europas lande, der er blevet befriet?

Det har været nogle halvgamle ildsjæle, der har stillet op for at fejre befrielse og frihed. Flere af dem var så gamle, at de tvivlede på de unge. Havde de mon  opdaget, at de havde arvet friheden og skulle forsvare den?

Det er vist stadig vigtigt at tænde lys.

/Jørgen

PS: Billeder og alt muligt har taget tiden fra skriveriet. Det bliver mest  kommentarer til billederne i højre side. De kan læses når du peger på billedet. Klik på billedet for at se en stor version.

Du kan se, hvor vi bor og overnatter og få en ide om rejseruten på denne side.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *