Vi vågnede igen til en flot morgen med fine udsigter. Pladsen egnede sig fint til morgentræning, så ingen undskyldninger var gode nok til at springe over. Vi er på en plads ved Lebesby, på Norkinnhalvøya. Det nogen kalder ‘det rigtige Nordkap’. Kinnaodden er det nordligste punkt på fastlandseuropa. Nordkap ligger på en ø.
Snakken under morgenmaden handlede bl.a. om vores måde at rejse på, hvad fungerer og hvad fungerer ikke. Er det ved at være for meget med al det natur i Norge ? Begynder vi at opleve, at alle de fantastiske udsigter, scenerier og billeder blandes sammen og vi bliver mætte og forstoppede af for meget flot natur, så det ikke rigtigt udfordrer os. Måske mangler vi noget mere by, nogle flere mennesker, noget mere samtale med andre og refleksion?
Og så kører Jostein ind på pladsen med den flotte udsigt og den efterhånden lidt trivielle natursceneri og 2 skraldespande. Han skal tømme skraldespandene lige udenfor vores vindue.
Han er mærkeligt ukoncentreret om skraldeposen, som han håndterer uden at kikke på pose, låget på stativet eller de sten der holder låget på plads. Arbejdet går automatisk, mens han kikker ud over havet.
Han kikker ind til os gennem vinduet og siger noget, som jeg går ud for at få fat på. Han vil gerne snakke og opdager, at vi er danske. Og fortsætter så samtalen på et godt engelsk.
Han har kikket efter den hval, der leger rundt i farvandet. Måske er det en finhval. Der er stor hvalaktivitet i øjeblikket, så vi kikker med, og kan se, hvad der sker i vandet.
Jostein bor i Kjøllefjord, og arbejder i det statslige private firma Mesta, som laver service langs vejene. Han nyder sit arbejde i dag, fordi det er fint vejr. Den 4. sommerdag heroppe i år. Over 16 gr. Ellers er vejret mest tåget og koldt og blæsende.
Vi har været afsted i 4 uger og har oplevet 2 dage med regn og blæst, ellers har det været til shorts?
Jeg viste Jostein billedet af min fangst fra i går. Det er en sej., siger han. Den er lidt grøn, men når den bliver lidt større bliver den mere hvid og sølv. Den er god at stege, siger han og der er ikke noget problem i at tage den med.
Han foreslog, at jeg skulle stoppe i den næste fjord, hvor der løber en elv ud. Der er masser af laks. Russerlaks eller pukkellaks. Når de er i saltvand har de fint rødt kød, men bliver hvide, når de kommer op i elvens ferske vand. Og det ville være at gøre en god tjeneste at fange nogen af dem, for de skader vildlaksbestsanden.
Tilbage til snakken om for meget natur og for lidt mennesker. Det fik Jostein lige bragt på plads. Det bliver spændende når vi rejser uden vi selv eller turistbureauet eller nogen andre har planlagt det. Vi skal være tålmodige og opmærksomme og undgå panorama, scanne verden udenfor vinduet, eller køre ufokuserede kilometerture.
Det er svært at få hold på. Vi gør noget forkert, og vi gør noget rigtigt. Vi skal tage det roligt og vi bliver bedre.
/Jørgen
