Kategoriarkiv: Gentrificering

Nyksund. en forladt by langt hjemmefra

3289 km har vi kørt indtil vi holder på pladsen mellem Myre og Nyksund. Vi er langt hjemmefra.

Nyksund er en by, der er forladt flere gange gennem de sidste hundrede år.

Nyksund er en by, der er blevet forladt flere gange gennem det sidste hundrede år. Sidste gang var en gang i 60’erne, da staten lukkede postvæsenet og skolen.

Fra de glade kollektivistdage i 70′ erne mindes jeg , at nogen havde hørt om en forladt by i Norge, som man bare kunne flytte ind i.

Orv hvor fedt, mand! Sku’ vi ikke bare se at komme afsted?

Der var noget rigtigt i det. Det har vi ved selvsyn hørt i dag Byen var tømt, så der boede kun enkelt mennesker. Og bygningerne stod og faldt sammen. Der blev etableret en slags fond, som havde til formål at sætte gang i aktiviteter, som kunne bevare byen i en eller anden form. Bl.a. betød det, at unge mennesker kunne slå sig ned og benytte det der var

Nyksund er en forladt by. Har været en mere levende by siden bl.a. tyske unge flyttede ind.

Det var der flere unge, der gjorde, især unge fra Tyskland.

Noget der huskes i byen var “Das sozialantopologishe Eksepriment”. Det var en behandlingsprojekt for unge som ‘ trengte at bli restauriert’ Eksperimentet gik ret voldsomt ud over det røde pakhus, der dengang blev brugt som materialeforsyning til andre projekter.

Unge tyskere er frivilligt i isolaion i Nyksund, men drømmer…

Der er stadig langt igen, men der er noget i gang. Og historien om Nyksund ligner det der sker mange andre steder i Europa: Noget faldefærdigt industriområde bliver besat, og bliver opdaget af alternativister og kunstnere og ender med at blive hipt og købeobjekt for dem med penge, så alternat/kunstnere ikke længere har råd til at være der . Men det ligger langt fra Oslo, København, Paris, så det varer nogle år endnu inden det bliver smart og bæredygtigt.

Klimaudfordringen kunne også spænde ben. Det nydelige istandsatte pakhus har været ramt af stormskader og bølger i krostuen flere gange indenfor de sidste 10 år. Der er ikke penge til at klimasikre med en mole. Og stormene bliver der nok ikke færre af de næste mange år.

Og den ligger langt fra Odense. Vi har kørt over 3000 kilometer og oplevet rigtig mange ting.

Vi har kørt i vores bil i Danmark. (Det kunne vi godt tænke os noget mere af) Besøgt venner i Bergen. Haft hedeslag i nærheden af isbræer. Sejlet nogle fantastiske ture med færger for en hel bunke Nkr. Passeret Polarcirklen. Spist tørfisk. Oplevet Lofoten, både turistfælder og fredelige, flotte fiskesteder. Fanget fisk selv, og spist dem. Og nydt det ekstremt flotte vejr vi har haft i mere end 3 uger.

Nu hedder området ikke Lofoten mere, men Vesterålen med Andenes. Vejret er ved at skifte, farverne bliver nogle andre, temperaturen falder og det begynder at blæse. Hvalsafarien på tirsdag fra Andenes er usikker, så måske tager vi videre mod Tromsø og det nordligste Norge.

Jeg fortæller oftere om, hvor vi er i billedteksterne i højre side og i beskrivelsen af vores bopladser.

/Jørgen

Berlinere: Hvem tilhører byen?

Samstag 9.9 var  lørdagen med shoppetur i Prenzlauer Berg kvarteret. På vejen hjem fortalte en af de mange betjente os, at de skulle holde styr en demonstration. Isabella fra Kastanienallee nævnte nogle af problemerne omkring byudviklingen. Det ser ud som om der i en længere periode har været gang i folkelige aktioner for at gøre opmærksom på, at  det skal være muligt for almindelige mennesker fortsat at bo i byen. Ejendomspriserne ryger højt til vejrs bl. a. fordi udlændinge (danskere) køber ferielejligheder, og fordi udlejningsejendomme ‘moderniseres’ med høje lejestigninger og  udsættelser til følge.

Isabella kunne forstå og sige nogle få vendinger på dansk og smilede til mig, da hun antyde, at vi også var en del af gentrificeringsproblemet. Hun møder rigtig mange danskere blandt de udenlandske boligejere i kvarteret. De er meget søde, men det er ikke så sjovt for dem, der skal bo og leve i byen hele året, at de kun holder nogle ugers ferie her.

Berlin by prøver at regulere udlejningen af ferielejligheder

 

http://weisestrasse.blogsport.de/images/weise53_transpi.jpg
Billede klippet fra blog

Gentrificering i Berlin er omtalt i the Guardian , som refererer til en tysk blog om emnet

Jeg forstår gentrificering som noget, der sker i udvikling af byer og boligkvarterer. F.eks.: Et gammelt industriområde forfalder. Det bliver besat af folk, der har behov for et sted at være til ingen penge. Der flytter mange til og efterhånden bliver der små arbejdspladser, butikker, spisesteder. Med årene begynder det at blive attraktivt og smart for mange andre typer at bo i området. Både boliger og butikker er efterhånden blevet sat i bedre stand., og er derfor dyrere at komme i besiddelse af. De oprindelige besættyper har ikke råd til/lyst til at bo der, og finder et nyt sted  Det bliver efterhånden trendbutikker og velstillede, der overtager bydelen, og det bliver pænt, kedeligt og meget dyrt.

Er det gentrificering?

Det er vel historien om ‘udkants-‘ og ‘storby’? Har det også med ‘folk’ og ‘elite’ at gøre?

Desværre var det regnvejr, så vi deltog ikke i revolutionen af boligmarkedet denne gang 😉

/Jørgen

Anarkister i Prenzlauer Berg

Vi har allerede været så længe i Berlin, at vi kan finde rundt i byen på vores cykler. Der er endda kvarterer, vi har opsøgt en ekstra gang.

På andendagen ville vi finde en helt særlig café i kvarteret Prenzlauer Berg, nærmere bestemt Kastanienallé 85. ‘Café Morgenrot’ reddede os fra en slem regnbyge.

Caféen var interessant at finde, fordi den sælger sig på, at man kan spise brunch og selv bestemme prisen. En rigtig anarkistisk overlever fra 1990. Og så ligger den i et kvarter, som er interessant på en anden måde end alt halløjet om muren, de genopbyggede bygninger fra krigen, de mange museer og den vilde udvikling af byens nye kvarterer i centrum. Det skulle være et rigtigt cool sted med en dejlig atmosfære?

Og det var bestemt hyggelige gader vi mødte. Masser af uhøjtidelige caféer, genbrugsbutikker, små tøjbutikker, mange almindelige mennesker.Unge og dem med gråt hår. Flere butikker blev spottet som mulige angrebspunkter på en lørdagsshoppetur.

Vi stillede cyklerne ved Kultur Braurei i Sredzkistrasse tidligt lørdag formiddag for at kikke grundigere på kvarterets cafeer og butikker.

Morgenbrunch på ‘Morgenrot’ var overbooked, men jeg fik god kaffe og en snak med Isabelle på Café Morning Glory, Kastannienallé 75.

Hun kunne godt høre vi kom fra Danmark. Hun havde kærestet med en fyr fra Århus i 6 år, uden rigtigt at bo i Danmark. Hun var halvt sydamerikaner og halvt schweitzer, men forlod Schweiz, så snart hun kunne. Der kunne hun ikke trives.  Berlin passede til hendes sydlandske sind. Dejlig mangfoldigt og afslappet. Hun er nu grafisk designer og er flyttet til Kreuzberg-kvarteret, hvorfra hun arbejder som freelancer.

“Berlin er mange steder ved at blive for mainstream, for pænt”, synes hun. “Prenzlauer Berg er for retlinet og for mange udlændinge, altså danskere og sådan nogen. Der er mere vildt, mere blandet i Kreuzberg.”

Der blev shoppet godt og grundigt i nogle fine butikker i kvarteret. På vej hjem i regnvejret var der masser af politi til at passe på os. De var ved at gøre klar til en demonstration. Jeg er ved at lære betydningen af begrebet ‘gentrificering’.

Har det noget med turismens udvikling at gøre? Er det samme slags demonstration som i Venedig og Barcelona mod for mange turister?

/Jørgen