Erik Satie var vist en værre gavtyv, der godt kunne lide at lave sjov og udfordre konventionerne. Det gjaldt også, når han komponerede sin meget stemningsfulde musik. Jeg har vist en gammel LP stående med hans Trois Gymnopédie 1.. Gad vide hvor jeg har den fra?
Heldigt nok fulgte vi opfordringen søndag morgen fra ’Lyden af Frankrig’ til at besøge hans hus i Honfleur, som nu er museum. Der var en god guide på hovedtelefon, som gav en fin oplevelse af manden, hans musik og samtid og hans liv i Honfleur og blandt franske kunstnere. Og han havde sine dæmoner at slås med. Det var fint med lytteguiden, så vi slap lettere gennem plancherne, og hans musik blev brugt som illustration og stemning under turen rundt i huset. Hør engang lidt på det her.
Honfleur er en fin og spændende by at trave rundt i. Der er stadig noget, der ligner lokalt liv, men turisterne fylder meget selv her i september. Mange af husene er bygget som bindingsværk, men på en meget anderledes måde end vi kender. Og så bruger de en masse skifer til tag- og facadedækning.
Det var den største parkeringsplads for Bobiler, vi endnu havde set og boet på. Der var mere end 200 biler. Mange var på visit i den hyggelige by og boede et par dage selv om hyggen på sådan en plads er ret beskeden. Vi havde en flot udsigt over floden og ind over byen, som vi nød.
Man kan godt blive lidt stresset af alle de andre biler, men det bliver pludselig noget helt andet, når man går ind og lukker sin dør. Så er der ro på og det bliver igen til at overskue.
På det område er vi novicer. Vi har ikke fundet formen for, hvornår og hvor meget man lukker for vinduerne. Hvor meget man er del i hinandens rejser? Mange biler trækker for alle vinduer så snart det begynder at blive aften. Nogen har trukket for hele dagen (for varmens skyld?). Det ser ikke ud som om, der er den helt store sociale udveksling på sådan en stor plads, med mindre man følges. Indtil videre forsøger vi at signalere, at vi er her: Går rundt og sparker dæk (vores egne), vasker insekter væk fra forruden. Fortæller at bilen er tysk og vi er danske. Hvis der er nogen, der vil høre det. Hvor kommer I fra? Hvor har I været? Sender lys ud fra et sidevindue med gardinet halvt oppe? Vi er her.
Det er svært. Vi er under oplæring og bliver klogere og dygtigere.
/Jørgen