Vi har forladt Algarvekysten og bevæget os mod nord ind i Alentejo-provinsen. Ganske få kilometer inde i landet forsvandt fornemmelsen af ferieland . Det var små byer og små veje ud og ind og op og ned.

Ind imellem stillede vi bilen ved en mindre by og gik en tur. I Sante Clara-a-Velha var byen hurtigt overskuet, men der var  folk på en bar/café midt i byen.  Mænd, gamle og halvgamle, kvinder, mødre og bedstemor og børn og børnebørn.

Vi satte os og ventede, men snart talte nogle af kvinderne til os, og pegede på et skilt i døren: Der var ingen servering ved bordene.  God,  varm kaffe med mælk og et par lokale kager blev udleveret for 2,60€=20 kr. Og vi fik lov til at sidde og kikke på livet omkring os. Vi kunne ikke snakke med folkene, kun grine med dem.

De var glade,  men ikke smilende glade. De holdt sig for munden, når de grinede. Flere af de gamle havde ingen tænder, andre havde et gebis, med en usandsynlig flot tandrække. Manden vi sad ved siden af havde tydelige problemer med at holde tænderne i munden, når han talte, så han sagde ikke meget.

Det var ret tydeligt, at vi var kommet til en af Portugals fattigere egne, og til en landsby, hvor livet langsomt forsvinder efterhånden som indbyggerne bliver ældre og dør. De unge forsvinder til de større byer, hvor der er uddannelse og større chance for arbejde.

Meget jord i omegnen bliver stadig drevet ekstensivt med græs og kvæg eller får. Det er flot med sletterne med enkeltstående korkege, men der er nok ikke så meget arbejde til de unge.

Der bliver plantet en del nye vin og oliven på nogle kæmpestore marker, som er linet op til maskinplukning, og den nye storbonde gør ligesom svinebønderne i DK: Bygger et lille slot med en lang indkørsel og en kraftig gitterlåge. Det er vist det, der hedder strukturudvikling.

Nå, men det er jo den samme historie i alle de lande vi har besøgt. Landsbyerne afvikles og byerne vokser. Nogle byer har noget gammelt skrammel fra romernes tid eller senere som turisterne gerne vil mindes. Det giver levebrød til nogen for en tid.

Hvad mon der bliver af Santa Clara-a-Velha , når de 4 herrer herover er væk? Eller tusindvis af mindre og dårligere stillede landsbyer i Portugal, Spanien, Frankrig, Danmark? Bor vi alle i store byer med caféer, letbane og parker med motionsbaner. Vender det igen ,så det bliver attraktivt, nødvendigt at ‘flytte på landet’?

Mon tandlægen til den tid så flytter med?

/Jørgen