Planer og rejser

Sådan ser der ud, hvor vi bor i Odense. Hvordan er det så, når vi kommer retur i maj?

Det var planen at tage afsted mod Spanien og Portugal lørdag. Sådan gik det ikke.  Dårligt vejr gennem Tyskland og 8 grader i Girona fik os til at udskyde afgangen til onsdag morgen. Så ankommer vi i Girona lørdag eller søndag i 16-17 graders forår. Det kunne blive en dejlig søndag på cykel.

Det bliver kun godt med en grundig plan.
Lad os bare tage afsted. Så ser vi, hvad der sker!

Vi laver en grov plan, så vi  bliver sporet ind på, hvor vi skal placere vores nysgerrighed for at have gode chancer for at blive overraskede.  Vi er blevet bekræftede i, at turistspots kan være alt for meget.  De bestemmer ikke vores plan. Selvom vi har måttet overgive os til flere af dem.

Første længere stop bliver omkring Girona, i Catalonien. Her gør selvstændighedsproblematikken området egnet til en masse spørgsmål. Nogen siger, at området er rigtig godt til cykling, med både fladt og bjergrigt terræn. Byen har en god størrelse 85.000, ikke for lille og ikke alt for stor. Der er Middelhav og fiskerbyer og masser af fotogene land- og byskaber. Og så bliver det påske, mens vi er der.  Det gå katolikkerne op i.

Vi er i gang, alt er pakket og klar til 1-2 måneder på den iberiske halvø.  Bilen virker og  er et dejligt sted at bo. Det kan kun blive godt, planer eller ej.

Nu skal vi sove i Büdelsdorf og mod Frankfurt fra morgenstunden.

/Jørgen

En tanke om “Planer og rejser”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *