Det regnede småt med mange bygeskyer omkring solnedgang. Det er godt fotovejr, så jeg var ude. Henne ad stranden kom jeg forbi en parkeret camper. Manden gik og ordnede sin markise i regnvejret og trådte rundt i en kæmpe vandpyt. Morfarsjov spurgte jeg på engelsk, om han fangede nogen fisk i pytten?

Han sagde ingenting. Jeg troede han var italiener, så enten kunne han ikke engelsk, men mest sandsynligt forstod han ikke morfar. Jeg gik videre og kikkede på en masse fisk i en kraftigt strømmende å.

Så kom italieneren, som var tysker, og snakkede meget dårligt engelsk om vandet og fiskene. Jeg var frisk, og begyndte at svare tilbage på tysk, som blev samtalesproget. Og jeg har engang været i Dresden, som var hans hjemby.

Jeg ville gerne fortælle om mine oplevelser i det gamle DDR, men jeg var lidt forsigtig med mine holdninger til Stasi. Vi skulle jo ikke blive uvenner fra starten.

Men hans erfaring var at sidde 2 år i fængsel for statsfjendtlig virksomhed. Han havde hjulpet en afhoppet ven tilbage til DDR, og hans forbrydelse var, at han jo så måtte have kendt til vennens flugt uden at indberette til Stasi!

Mens vi snakkede, tog regnen til, og konen viftede med en paraply i vinduet. Vi stod 2 fremmede mænd meget tæt under en paraply og havde en lang samtale på tysk. Det blev mørkt, og manden skulle redde sin markise, og jeg skulle hjem og have tørt tøj på.

/Jørgen