Turen hjem fra Venedig skulle tages op over den østre ende af Alperne. Vejen gik igennem et punkt på landkortet, hvor Italien grænser op til Slovenien og Østrig. Vi fandt en fin parkeringsplads ved Laghi di Fusine. Et superflot sted i 900 m højde, køligt og grønt. Der var lige vejr til, at vi kunne gå en tur rundt langs søen inden regnen kom.

Det regnede hele natten, og vi besluttede, at vi ikke ville bevæge os ud af bilen inden afgang. Der var kun hvidt pludder udenfor, som vi ikke ville have ind i bilen. Vi sov og stod op til en lun bil, blev morgenklar, fik dejlig morgenmad med det hele, pakkede sammen og lukkede skuffer og skabe. Og så kørte vi afsted i silende regn.

Dagen før havde vi haft noget svært ved at finde frem til søen, hvor vi ville sove. GPS’en sendte os rundt  ad små parcelhusveje og tilbage igen til en ny runde. Til morgen sendte den os over nogle små, lukkede bjergveje mod München?. Vi havde dog besluttet, at vi var i underskud for ‘ordentlig motorvej’, så vi fandt selv vejen, men Gps-Rita fastholdt sin vejledning: “Forlad motorvejen om 1 km”, for så igen at vise os en mindre vej over bjergene. Vi fastholdt motorvejen og navigerede efter skiltene.

Gps’en var ikke gået i stykker. ‘Vignetpligtige veje’ var fravalgt, og så kan man ikke køre på motorvej i Østrig. Da fluebenet blev fjernet var vi igen enige med Rita om at blive på motorvejen hele vejen til Ingolstadt.

/Jørgen