To Hymerbiler på parkeringspladsen i Annecy en tidlig, kold morgen. Den ene danske er ved at vågne. Den anden har der slet ikke været liv i?  Ved siden af den kan man ikke længere se Tonni og Grethel’s VW-van. Den er kørt, for de stod op længe før solen og kørte sydpå. 1000 km ville de nå i løbet af mandagen.

Vi har kørt  fra Münzenberg nord for Frankfurt og til søen ved Annecy. Her var vi forbi for 4 år siden og fik lyst til at gense pladsen ved søen, hvor vi en morgen fik skæld ud af en sovende campercampist for at larme. Vi var dengang ikke klar over, at der lå folk og sov inde i de parkerede biler.

Forud for Münzenberg var der gået et dag med at pakke bilen i Flensborg og køre til Büdelsdorf, 65 km syd for Flensborg. Og dagen efter en lang tur forbi Hamburg, Hannover, Kassel med masser af vejarbejde, regn, slud og tåge.  Og 2- 8 gr. Mange tyske biler har kørelys uden baglys!?

Efter Münzenberg var der fin vej uden vejarbejde, og så snart vi var forbi Frankfurt var trafikken rigtig søndags- uden lastbiler. Det var koldt og sjasket, men i Karlsruhe kunne vi se at det lysnede sydover.

Vi nåede ind i Schweiz og fandt en rasteplads til frokosten. Her blev vi set. Så manglede vi kun lige det sidste inden vi fandt p-pladsen i Annecy.

Den medbragte 3 retters med god vin og opvask bagefter var overstået lige inden det blev mørkt.  Der kom flere biler til den frie plads lige over for vores, men de flyttede væk. Ligesom vi gjorde, for naboen havde en støjgenerator kørende.

Nysgerrig som jeg er skulle jeg lige høre de sidst ankomne, hvorfor de flyttede sig? De talte tysk og var imødekommende i deres trange og kolde VW Caravelle. De ville gerne fortælle, at de havde set os på p-pladsen i Schweiz og havde tænkt på deres egen tur gennem DK for flere år siden. Og hvor sjovt og dejligt det er at møde nogen igen på en p-plads. Tilfældigt.

Tilbage i luksus-bilen igen gav det pludselig mening at invitere schweizerne ind i varmen til et glas rødvin. De takkede ja og damen, Grethel var så fri at ønske sig en kop kaffe også. Det fik hun, og småkager til.

Vi havde en hyggelig aften med rødvin, kaffe og kage masser af snak på både tysk og engelsk.

Det er dejligt opløftende at blive set. Man bliver afvæbnet og positivt stemt. Det gør noget godt. Det synes andre sikkert også. Vi findes kun, hvis og når vi blir set. På Youtube, på en blog eller på en rasteplads i Schweiz.

Jeg skal også huske at se!

Tonni 63, Grethel 69 er fra Zürich, kører i VW Caravelle på vej til Marokko.

/Jørgen