Efterår i Pyrenæerne

På vej længere sydpå slog vi et slag omkring Pyrenæerne. Selv om jeg ikke har fået cyklet mere end en enkelt tur siden Alpeturen i juni, ville det være for dumt at køre gennem Pyrenæerne uden at kikke forbi nogle af de berømte bjerge. Jeg havde dog ikke nogen klar fornemmelse af,  hvor de lå. Men syd for Pau var vi Col d’ -land. For de ligger jo lige i samme nabolag. Den ene Col ved siden af den anden.

 

Vi slog os ned i Laruns, lige der, hvor det bliver til rigtige bjerge. Jeg forsøgte en tur mod Col d’Aubisque, 17 km. Jeg blev træt, da jeg havde kørt 12 km op med 8% stigning. Men en dejlig første tur blev det i fantastisk solskinsvejr. Og sikke en nedkørsel.

eurot-0091004

Begge cykler blev luftet på tur  i Ossau-dalen til marked i nabobyen Arudy. Man kan mærke højden, ca 500 m, og årstiden, så temperaturen i skyggen er kølig.

Dagen efter var det var det blevet koldt og gråt, og vi kørte i bil mod Col d’Tourmalet. Den tur gik over Aubisque. Jeg ville jo gerne vise, hvor meget jeg havde cyklet opad. Og det blev et fantastisk syn. Jeg ærgrer mig over den manglende træning og modet til at tage det sidste nap. For det var de sidste 4 km, der var de flotte. Lidt som Glandon i Alperne.

eurot-0041005
Oven over alting skinner moder sol. Udsigt fra toppen af Col d’Aubisque

Og nedkørslen var forrygende, selv om det  var i en stor bil. Desværre var der lukket over Tourmalet af stenskred, så vi fortsatte til et overnatningssted ved Col d’Aspin. Her blev det til en flot tur op og ned og op og ned.

På den ene side af bjerget var dette udsigten. På den anden side skinne solen og et var lunt vejr
På den ene side af bjerget var dette udsigten. På den anden side skinnede solen og det var lunt vejr. Her på  Col d’Aspin

Natten blev med frost, og Tourmalet blev gemt til en anden gang.

eurot-0071007
Morgenfrost ved Peyolle. Heldigvis kan der sættes varme på Hymerbilen

Modellen med at have cykler i bagagen og kunne vælge mellem de flotteste bjerge fra den ene og den anden side, og stadig være hjemme til aftensmad, den holder. Det skal prøves igen, og så skal der selvfølgelig være mange flere kilometer i benene. Men der gik desværre lidt for lang tid med at få Hymerbilen ind under huden. Og der blev cyklet for lidt. Det føltes først naturligt, da der var bjerge i udsigt  ;-).

Tourmalet i baggrunden ser skræmmende ud. Må vente til en anden gang
Tourmalet i baggrunden ser skræmmende ud. Må vente til en anden gang.

Vi kørte mod varmen og overnattede i San Sebastian- en ny by i et nyt land, Spanien.

/Jørgen

En tanke om “Efterår i Pyrenæerne”

  1. Hej Jørgen. Tak for spændende “hvad i alverden “, som giver godt indblik i rejselivets udfordringer og oplevelser, især om steder vi har været på cykel bl.a. Col d’Tourmalet og Col d’Aspin.?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *