Kategoriarkiv: Religion

2 (3) små nonner

14. april 2024 Jørgen 3 kommentarer

Vejret i Assisi var blevet så lunt og dejligt, at vi kunne tage en aftentur til byen, med pandelamper til hjemturen, og være sikre på at finde et godt sted at spise.

Vi var lidt tidligt på vej til Trattoria da Erminio, så vi gik en lille tur videre til Rufino-pladsen.

Der stod to små nonner ved pap-containeren og skilte kasser ad. Det var et billede, der kunne tage sig godt ud og fortælle en god historie. Da jeg kom tættere på, fik de øje på mig, og jeg signalerede, om det var i orden, at jeg tog et billede af dem? Desværre var de stoppet med at arbejde.
De forstod ikke mit signal, så jeg spurgte igen på engelsk?
De forstod, hvad jeg sagde, men ikke, at der skulle være et problem med at tage billeder. Of course you can!

Jeg havde nok forestillet mig, at de i forhold til deres religion helst ville være fri for at blive gjort til foto-objekter, at de ville beskytte deres sjæl mod at komme ind i mit kamera? Men det er nok en anden religion end Frans’, der tænker sådan?

Jeg tog et par billeder og sagde tak. De syntes bare ikke, at det var særlig pænt at tage billeder lige ved skraldespanden? Derfor stillede de sig i stedet op i døren ind til deres bolig. Klik, nyt billede. De to kvinder var clarisser med tilknytning til San Rufino katedralen, og boede lige ved siden af kirken.

“Skulle vi ikke tage et selfie? ” Det var ikke mig , der spurgte. Men så ok, og selfiet blev der.

Det blev også starten på en spændende samtale med de to piger/damer lige udenfor deres hoveddør. De var franciskanske nonner, clarisser. De arbejdede begge i San Rufino katedralen. De var sendt til Assisi af abbedissen, hvor de kom fra. Mari Grace, den mørke kvinde, kom fra et kloster i Indien. Hun talte godt engelsk, og hendes kollega, Anne Maria, var italiensk. Hun talte kun sit eget sprog.

I samtalens løb oversatte Mary Grace til italiensk, hvad vi sagde på engelsk, og vi kunne nogenlunde høre på oversættelsen, hvor langt hun var kommet.

De spurgte til vores liv og rejse, og var ivrige efter at tilbyde at vise os Frans’ gravkammer og flere andre seværdigheder, som vi allerede havde set.
De forblev ualmindeligt søde og imødekommende, smilende og glade og var næsten ikke til at modstå. Og vores bordreservation på Trattoria da Erminio brændte i lommen. Det skulle være en farvel til Assisi, så vi takkede nej til deres tilbud, selv om det var ærgerligt.

/ Jørgen

Goddag til en ukendt, Religion

Violetta sælger også til Frans

8. april 2024 Jørgen 5 kommentarer

Nyt tøj til ældre mænd

Jeg er helt klar over, at Assisi er en by præget af religion. Og at der er mange turister, der kommer til byen for at opleve den hellige Frans på nært hold. Og det er selvfølgelig tydeligt i byen, at turisterne betyder rigtig meget, og at det kan og skal udnyttes, når der kommer så mange af dem.
Der er ofte rigtig mange turister, især i weekender og højtider, men der bor stadig mange almindelige mennesker i byen. Derfor kan det lade sig gøre også at fornemme det lokale liv.

På vej rundt ad nogle mindre, men stadig stejle, små gader kom vi forbi en fin butik med flotte kåber til gejstlige. Det så interessant ud, så jeg spurgte den lidt ensomme dame i butikken:

“Bon giorno”

” Hvem sælger du dine kåber til?”
Hun kikkede spørgende med hovedet på skrå.
“Alle”
“Men kan jeg så købe en?”
“Ja, selvfølgelig”
“Skal jeg ikke sige, jeg er præst?” “Du kan sige du er præst, skomager eller astronaut. Jeg er ligeglad”

Så var vi i gang.

Jeg havde en forestilling om, at sådan nogle klæder til kirkens folk ikke bare kunne købes i en almindelig tøjbutik. At det var noget, der forgik i særlige, lukkede kredse. At man i det mindste skulle være medlem af folkekirken for at kunne få fat i sådan en ting. Men sådan er det i hvert fald ikke i Italiens katolske verden.

Jeg blev vist rundt i butikken og så på forskellige kvaliteter. En grøn, en hvid med flotte bånd og stjerner på, og en med en hue til. Der var også nogle blå, som kunne passe med min nye kasket. Jeg vovede at spørge til priser?
“Sådan en som du kunne ønske dig koster 800€, afhængig af, om der skal sættes noget ekstra på”.

Ved siden af var den flotte hvide i et meget enkelt design og noget lækkert sto?? ” Den koster 7.000 €”
Altså omkring 50.000 kr. Men hvem kan finde på at købe sådan en, hvem er kunder i butikken? Jo, de har lige solgt et nyt design til Frans, den rigtige pave. Men ud over gejstlige kan det være samlere, private som gerne vel eje sådan et stykke klædedragt. Men hun blander sig ikke i, hvem der køber. Hun kan selvfølgelig fraråde nogen, som tydeligvis skal til karneval, at finde et andet sted at handle.

Nu havde vi lært hinanden at kende og kunne snakke lidt mere frit i relation til emner, som hendes butik lagde op til. Hun fortalte, at hun var katolik, aktiv kirkegænger, men ikke i de store kirker vi havde besøgt. Hun kom i en lille kirke i nærheden af, hvor hun boede. Det var en ung præst, en Fransciskaner, som menigheden havde valgt. Hun har stadig meget gavn af samtaler med sin præst efter hun for 3 år siden mistede sin mand. Hun er omkring 50 år og har en voksen søn.

Jeg spurgte, hvem af paverne Frans eller den forrige Benedikt (tyskeren) hun foretrak?

Efter vores noget længere samtale om religion og kristendom overraskede hendes svar mig.

“Helt klart Benedikt”
Jeg kommenterede, at han da var meget stram, konservativ og ret intolerant. Jeg troede, at Frans var meget mere liberal? Mere ligesom den gamle Frans af Assisi?

“Netop”, sagde hun. “Pave Frans får den katolske kirke til at se pænere ud, men kirken er i virkeligheden det, som den ærkekonservative Benedikt stod for, og værre endnu. Derfor ku’ jeg bedre li’ den gamle” Pave Frans giver et for lyserødt billede af katolikker.

Hun sagde “Min bror plejer at sige, at hvis Frans af Assisi havde levet i dag, ville han være protestant”

Violetta er glad for sin franciskanske kirke og præst, og hun var også glad for snakken med os. Hun skulle passe sin egen butik, og vi havde en lang tur op ad bakke inden vi nåede hjem til aftensmad.

/Jørgen

Historie, Italien, Portrætter, Religion

Vi er her stadig

5. april 2024 Jørgen 3 kommentarer

Det kunne nemt have været langt værre ulykker, der havde ramt os. Måske havde vi mistet vores pas eller Dankort. Eller vi var kørt forkert på en smal vej og kunne ikke finde tilbage, eller glemt bilnøglen i baderummet, eller vi har fået dårlig mave.

Men nej.
Vejret har bare ikke helt levet op til vores forventninger.

Måske mest fordi vi denne gang er ankommet næsten en hel måned tidligere end i 2017. Det har været fint vejr med op til 25° flere gange, men det ligner alligevel ikke rigtigt de varme lande. Og når det så også regner et par dage.

Og hverdagen

Så vi har bare ikke flyttet os ud af stedet siden ‘vores’ plads blev ledig. Det har mest bare været det samme, gentagelser af rutiner, op om morgenen, træning, en badetur, spise sen morgenmad, middagslur, en tur til byen på cykel eller gåben, daglige indkøb, snak (samtaler) til sent, flere samtaler (snak). Det samme næste dag. Og næste dag.
Vi har nydt det hele. Det er faktisk ikke noget nyt for vores måde at rejse på.

Det har passet os godt at komme ned i gear. Vi har taget nogle behov med hjemmefra for ikke at skulle træffe beslutninger og være handlekraftige. Vi har alle været indstillet på de betingelser.

Og fest

Og så var det et fint sted at fejre fødselsdag. Det plejer vi at kunne få til at passe med et specielt sted. I år var det 72-sindstyvende gang det blev fejret. Vi besøgte den store Basilica Angelica i nabobyen til messe kl. 12. Med Sahara regnvejr fra middag. Op af bjerget igen og hjem..

Derfor er vi her stadig.

Der var koldt og regnfuldt de første dage i Assisi, men vi oplevede alligevel byen som spændende og med flotte billeder

Vi har ikke brugt meget tid i korte bukser, en enkelt eftermiddag. Ellers har det været for køligt udenfor. Jeg havde tænkt på, om det skulle være i år at jeg skulle gå i shorts fra 1.4. til 1.10. , men det er allerede forpasset. Måske årene bliver varmere fremover?

Der bliver siddet, kikket og drukket meget kaffe. Især når solen viser sig,

Med mindre hang til at henslænge timerne under forårssolen, har vi haft dejlig, rigelig tid til at blive kloge på, hvad det er for et sted, vi godt kan lide at være? Og måske nogle bud på, hvorfor her er godt for os at være.

Franciskanere og Clarisser

Byen hedder Assisi, ligger i Umbrien i nærheden af Perugia, den store by i Umbrien med 160.000 indbyggere. Der bor 27.000 i Assisi. I løbet af året kommer der mange flere forbi på besøg. Hvis det ikke havde været for Frans, havde byen været meget mindre og med langt færre gæster.

Frans er kendt som Frans af Assisi. Han levede fra 1182-1226. Hans forældre var del af den pæne middelklasse i byen, så Frans skulle have en god uddannelse, og overtage sin far butik. Men ville han det? Nej krig og fest med de unge venner lå mere til Frans. Indtil han faldt over en forfalden kirke, Damiano-kirken. Det blev hans opgave at få kirken op at stå igen.

Og her startede hele historien med, at nogen ville være franciskaner. Der var faktisk mange, der kunne se sig selv i hans tanker. Han havde en pæn formue med hjemmefra, men hans nye ide var at frasige sig rigdom og i stedet at bruge sin tid på at hjælpe de fattige og naturen. Og så vil han bevare ‘et godt humør.’

Senere mødte han Clara, som var en ung pige fra de fineste lag i byen. Hun var også noget på kant med de gamle, og stak af for at slutte sig til Frans.

Nu ligger der to store kirker/klostre i Assisi med deres navne på. Santa Clara-kloster med kirke, som er for clarissernonner og Basilica di Francesco med munkekloster. Kirken de var sammen om genopbygge, San Damiano, er stadig aktiv som munkekloster.

Vi har ikke noget overblik over samtlige kirker og klostre i Assisi. Hvis man spørger google, er der 14….

Frans og hans forståelse af katolicismen, rammer mange moderne mennesker. ‘Pace & Bene’ betyde ‘Fred & Hav det godt’. Det er ikke kun fred i Ukraine, Gaza og Myanmar, men også med din nabo, dig selv, din kone, fugle og fisk, naturen i det hele taget, og SVM, (selv om det kan være svært).
Vi er blevet klogere, men man kan nemt forsvinde ned i et ‘kaninhul’, når man leder efter oplysninger om Assisi og Frans.

I stedet har vi været i kirker og klostre for at fornemme, hvad der er tiltalende ved Frans’ katolicisme. Hvordan er den daglige praksis? Der har været mange aktiviteter og fejringer i påske,. vi deltog i processionen Langfredag, hvor Jesus’ afsjælede legeme blev flyttet fra Rufino katedralen til San Francesco Bacilikaen.

Og der kommer en anden historie, for nu er solen kommet til de varme lande. Korte bukser fra morgenstunden.

/Jørgen