Kategoriarkiv: Studier

Fotografi, Italien, Lommefilosofi, Udkants-

Stjerner på en mørk himmel

3. maj 2024 Jørgen 2 kommentarer

Steppen i Monte Sibilini, Cavalli, Castellucio

Jeg havde læst, at den dal, vi var havnet i, skulle være et særligt godt sted at tage billeder af stjernehimlen. Når vi nu boede der, ville jeg prøve. Der var ret fredeligt, for vi var den eneste bil på sletten.

Helt tilfældigt var der nærmest nymåne den nat, så betingelserne skulle være gode. Lidt tynde skyer var dog i vejen.

Jeg var dog ikke selv særlig godt forberedt. Det er altid blevet sådan noget hovså, når jeg ville forsøge mig som astrofotograf.

Alyn Wallace var walisisk fotograf, med en passion for astro-fotografering og for at bekæmpe lysforurening. Ham vil jeg godt lære noget af. Han har lavet nogle flotte billeder af nattehimler og mælkevejen. Han holdt en TED Talk om lysforurening inden han døde som 34 årig. Hans pointe er, at hvis vi ikke får gjort noget ved lysforurening vil efterhånden meget få mennesker have set mælkevejen i løbet af deres liv. Det er værd at høre ham fortælle.

Hans hjemmeside , og hans Instagram-profil viser nogle af de flotte billeder han laver.

Jeg har mødt diskussionen om lysforurening tidligere på vores tur til Anholt. Der arbejdede nogle folk på at få øen certificeret som Dark Sky Park. Det vil sige, at der vil være særligt gode muligheder for at se stjerner.

Lysforurening føjer vi til rækken af opgaver, vi skal have løst. Måske kan vi være så heldige, at når vi får styr på klimaet, har vi som bivirkning også fået standset den 6. masseuddøen, fået genoplivet havene, standset befolkningstilvæksten, fået skabt sunde levesteder for mennesker, og afhjulpet forbrugsforstoppelsen.

Og lysforureningen.

Der er nok at tage fat på. Bare kom i gang.

/Jørgen

Fotografi, Italien

Stefano Lotumolo

7. april 2024 Jørgen 1 kommentar

Inspired by the people

Det var kaffetid og ret godt vejr. Lige over for caféen på Piazza del Comune ligger Municipio di Assisi. Jeg så skiltet med gratis og opdagede, at det var en fotoudstilling, der var gratis.

Stefano Lotumolo havde jeg aldrig hørt om, men det lignede billeder fra Afrika eller Sydamerika eller Thailand. Mest portrætter. Jeg kan godt lide portrætter. Inspired by the people kunne lyde som en reklame for modetøj.

Der skulle købes ind ved grønthandler og slagter, så mens Lene ordnede den del, kunne jeg ordne det, jeg interesserede mig for🤓: fotografi.

Og det var endda rigtigt spændende, for fotografen var selv til stede.

Det var billeder fra Afrika, Tanzania og Sydamerika og fra mange andre steder med oprindelige folks kulturer. Her var forklaringen på ‘by the people‘.

Det, der optog mig i billederne og af udstillingen var det stærke fokus på ‘Portræt’. Det var mest portrætfotos, mest hoved og skuldre med opmærksomheden rettet mod øjne, der kikker direkte ud af billedet og fortæller historien. Omgivelser spillede en mindre rolle i de fleste billeder.

Stefano Lotumolo er italiener, der som yngre ikke vidste, hvad han skulle tage sig til. Han arbejdede i mange år med tilfældige jobs som tjener, opvasker, byggeri, taxa. Det blev for kedeligt, og der skulle ske noget, så han sparede penge sammen, og for 5-6 år siden tog han ud at rejse. Til lande som har befolkninger med oprindelige kulturer. Han boede på folkenes præmisser og lærte dem at kende, skabte relationer til dem. Og det blev hans indgang til at blive fotograf. Og det er det han lever af, når han er hjemme fra sine rejser og gør klar til en ny tur.

Han har ikke nogen formel uddannelse som fotograf. Jeg har indtryk af, at han lever af sine billeder og udstillinger for at være aktivist for oprindelige folk. Han kan følges på Instagram

Stefano er fra Rom, tror jeg. Og da vi talte om, hvor vi kom fra foreslog han at vi kunne opleve oprindelig kultur på vores ture, uden at behøve at køre til Afrika eller Sydamerika eller Myanmar. Hans kæreste sad også på udstillingen. Hun kommer fra Sardinien. Og der kan man stadig finde spændende folk, som er med på at skabe relationer. Hvis vi vil.

Vores tur skulle faktisk have været til Sardinien dette forår, men så kom der en baby i vejen. Det bliver måske næste år?

Vi havde (begge to) igen en god oplevelse med både grønthandler, slagter og fotograf.

/Jørgen

Fotografi, P-plads med overnatning, Turist-spots

Weekendophold på Nordkap

20. august 2019 Jørgen Skriv en kommentar

Det var helt fint, for vi trængte til at tage en slapper et par dage. Og hvad kunne være mere romantisk end en weekend på toppen af Europa? Med muligheder for enestående oplevelser? Og tid til at få snakket læst og skrevet lidt uden at skulle skynde sig.

For Nordkap er en turistattraktion, som man betaler indgangsbillet til. 570 Nkr. Men så kan man også tage alle de selfies og fantastiske solnedgange med hjem, som man har lyst til. i. Og det giver adgang til café og restaurant, toiletter og et informationscenter med nogle meget fine og flotte udstillinger og film om Nordkaps historie og fremtræden gennem alle årstider. I souvenirbutikken kan købe mange norske kvalitetsprodukter, ud over trolde, rener og små afstøbninger af globen . Hvis man køber for mere end 350 Nkr. kan man endda få et taxfree-kort. Samlet set er det en meget rimelig pris. Især, når det blev til to flotte dage med fantastisk vejr og vejrskifter.

I forhold til at sove en enkelt nat på en parkeringsplads i Tromsø for 475 Nkr., er der på Nordkap virkelig værdi for pengene.

Den sidste nat fik vi en ordentlig rusketur, så bilen gyngede i den kolde og kraftige regn og blæst. To dage var fin tid til at få en grundig fornemmelse af Nordkap og livet helt ude ved kanten oppe nordpå. Det passede fint med planerne om at liste videre over mod den russiske grænse og finde nye (fiske)-eventyr.

Fotografi, Fugle

Morgenvækning

13. august 2019 Jørgen 1 kommentar

Jeg var oppe kl. 3. 31 i nat og så det her billede ud af døren. Det er taget fra den inderste ende af Gryllefjorden på øen Senja. Solen er ved at stå op, og der er ikke en vind eller en lyd, der rør sig. Ikke en fisk laver uro. Solen laver de flotteste striber på fjeldsiderne.

Kl. 7.43 blev jeg vækket af nogle meget vrede strandskader. Strandskader kan lave larm om morgenen, og det plejer at være en hyggelig lyd i sommerhuset. Men de her norske lød meget ophidsede. Så jeg stak hovedet ud af døren.

Lige udenfor til højre var en havørn på vej ned på stranden. Men den vendte hurtigt om, da den så mig.

Jeg skyndte mig ind og fandt kameraet frem. Og da jeg var klar, var ørnen fløjet.

Den ene ørn havde en ven, som den legede med over mit hoved. Der er ikke meget ørn at se på det her billede. Men de var flotte og havde hvid hale.

Jeg bliver nok nødt til at have mig noget bedre fotoudstyr, hvis der skal være en fremtid for mig med fuglefotografering. Og så skal jeg stå tidligt op.

/Jørgen

Nationale kulturforskelle, Rejse-klogskab, Studier

Hvad vil vi i Norge?

5. august 2019 Jørgen Skriv en kommentar

Hvad vil vi i Norge? Det havde vel været en god ide at vide inden vi planlægger at tage på så lang en tur?

Fotografer klar til Lofoten
Nordmænd er nationalt bevidste og naturligt stolte af deres land og deres flag. Er de også nemme at komme i kontakt med, når man er på deres hjemmebane?

Vi lærte på ture rundt i Europa, at vi ikke uden videre kunne forklare udlændinge, hvad de skulle gøre, når de rejste til Norge. Det er vores naboland, vi har været der mange gange på ski, vores sprog ligner hinanden, men vi ved ikke så meget om landet, som vi gerne ville. Vi kender egentlig ikke Norge så godt som man burde kende sin nabo.

Man kan møde noget meget anderledes og meget flot og vild natur i Norge. Særligt langs kysten. Det er værd at opleve, siger alle dem vi har mødt, som kender Norge. Hvordan ser rener ud i fri natur. Hvor stor er en elg?

I Norge har de Allemansretten. En lovfæstet ret til at færdes i naturen. Man må campere i naturen, når man opfører sig ordentligt, Det er ikke på dyrkede områder og ikke i nærheden af beboelse. Ved kysterne, på fjeldet og i skoven er det ok. Hvilke muligheder giver det, når man kører i en større bil? eller er det mest for dem med rygsæk og telt? Er det mere fremkommeligt end i det øvrige Europa?

Færgen fra Bodø til Moskenæs

Ingen af os har nogensinde været så langt mod nord som Nordnorge. Nord for Polarcirklen. Hvordan er det med den lyse nat? Er der ekstremt koldt og vådt og fyldt med myg? Og hvad med samerne, hvem er de?

Norge er det eneste ikke-EU land ,vi har rejst i indtil videre. Det ville være oplagt at se på, om det føles anderledes at være i et land udenfor EU. Specielt i disse Brexit-tider. Hvilke fordele og ulemper giver det egentlig Norge at være udenfor EU?

Norge er et meget rigt olie-land. Hvad gør det ved nordmændene? Hvad gør det ved landet? Hvordan kan det mærkes, når man er gæst i landet?

Norge har mange indput til dagsordenen for klimakrisen/miljøkrisen: olieproduktion, lakseproduktion, vandkraft, el-biler, bræer, der skrumper, tørke, skovbrande, oversvømmelse. Hvad tænker nordmændene om klima? Hvad gør de ved det?

Norge og fisk hører sammen. Kan man selv fange fisk? Hvad er det med Norges fiskeopdræt? Hvorfor kommer Pamela Andersson til landet og demonstrerer? Er det en rigtig beslutning, at vi er holdt op med at købe norsk laks?

Hygge ved nøste med rejer, krabber, jomfruhummer, friskfanget kammusling, Gl. Dansk ( gør godt om morgenen, efter dagens dont…) gamle venner og levende musik.[/caption]

Og så har vi faktisk også nogle rigtigt søde venner i Norge, som vi har forsømt at holde ordentlig kontakt med. Efterhånden som mere end 25 år er gået, siden vi sidst sås. Hvordan er det egentlig at få kontakt med nordmænd? Hvordan bliver vi mødt som danskere (i en tysk bil)?

Det er nogen af de ting, vi kunne være på udkik efter. Kender du til noget af det interessante vi helt sikkert har overset?

/Jørgen

Brexit, Fotografi, Goddag til en ukendt, Krig og fred

En dansker

24. april 2019 Jørgen 3 kommentarer

Karen med The Times og sin mand. Og en ung pige med SnapChat?

Det blev et billede af en dames hånd med The Times. På en kædecafe, Costa, på en travl gade i Salisbury.

VI havde lige betalt 13 Pund for at komme ind i katedralen, og så ville Lene have kaffe! Det var en flot oplevelse i kirken, og bagefter fandt vi et sted med kaffe, og en lille havregrynsting.

Lene blev hurtigt færdig med sin kaffe. Og mens hun fik ros for sin påklædning i en tøjbutik, som hun glad forlod med rosen alene, uden at købe noget, fordrev jeg tiden på cafeen med at studere mit kamera. Og pegede lidt omkring med det. Testede eksponeringen, – og fik øje på The Times i søgeren. Klik!

Det billede kunne måske bruges til en historie om alle dem, jeg havde set på bænke og og ved busholdepladser med The Times. Og så ville jeg undersøge, om og hvorfor der er særligt mange i Salisbury, der læser den avis? Det får jeg nok aldrig gjort.

Katedralen i Salisbury mener jeg var et omdrejningspunkt i Jorden Søjler af Ken Follet. Hvis man kan lide bygningsværker og katedraler er den et besøg værd. Og Salisbury er en dejlig by med marked og hyggelige gader

Da jeg var færdig med kaffen og det andet, kom Karen hen til mig og spurgte, om jeg var fra Danmark? På dansk. Karen var damen med armen med avisen. Hendes mand, manden på billedet med Karens arm med avisen, mente at have hørt os tale dansk.

Karen var slet ikke sådan en dansker, med camper og hund. Hun boede i Salisbury. De har været gift i 52 år, og har boet 26 forskellige steder i England. Hun syntes det var sjovt at tale dansk, og at Brexit er noget rod. Det ender skidt for de konservative, og så kommer ham den forfærdelige. Det bliver slet ikke godt.

Hun var sød og ønskede os en god tur til Brighton. Tusind tak for det og for snakken.

/Jørgen

Fotografi, Goddag til en ukendt

Portrætter i Cordoba

17. april 2018 Jørgen 2 kommentarer

Det blev for meget med fine og hyggelige gamle gader fra en længst svunden tid på tur rundt i Cordoba. Det er en spændende by med en lang historie blandet af flere kulturer. Men det er jo også mere af det samme.

Jeg vil gerne møde almindelige mennesker, men de er jo altid på afstand, og meget sjældent synes de at jeg er interessant nok til at de henvender sig til mig. En gang imellem snyder jeg mig til at tage et billede af mennesker på gaden. Men hvorfor ikke bare spørge dem om lov? Så er der jo ikke noget snyd!

Det blev udfordringen en eftermiddag i Cordoba.

Spørg om jeg må tage et portræt? Tag et billede eller to og forvent ikke mere.

Det var sjovt. Der skete ikke så meget mere. Nogen sagde nej. En sagde nej fordi det var forbudt? De fleste sagde ja og var glade. Og det var jeg også. Jeg skal tage mig sammen og vil gøre det igen.

/Jørgen