Kategoriarkiv: Turisme

Blandt Europas spidser

Vi har et par dage mænget os med de store i Europa og fået et klar fornemmelse af at der er både vådt og koldt på toppen.

Det var det landskab vi bevægede os ind i. Vi kørte efter en plads at parkere på, og det viste sig at den lå i en bjergkæde, der hedder Europa. Og lige der, hvor vi ville bo, var de højeste spidser.

Mit spanske rækker til at forstå, at vejen er spærret og det er forbudt at passere for alle personer på grund af arbejde. Man kan passere kl. 8, 14 eller 20

Klokken var 19, da vi ankom, og vi kunne se, at det ville blive mørkt at køre de næste 40 km bjergkørsel på små veje efter kl. 20. Så vi tog en overnatning i vejkanten. Vi har jo det der skal til. Vi fik så et indblik i en meget lille bys ‘natteliv’. Et glas vin og tapas med 2 lokale og en strejfer på hotellets bar, så godnat.

Det blev rigtigt regnvejr om natten, og vi stod tidligt op for at være klar til at køre med i kl. 8 kortegen. Vejspærringen var fjernet, arbejdet færdigt og vi kørte alene, da det blev lyst nok til at se noget.

Vi var kørt ind i en kæmpe stor nationalpark med nogle meget flotte bjergkamme og dale med vild natur. Her kan man møde både ulve og brune bjørne. Vi kunne se nogle muligheder i at finde noget flot terræn til vandreture. Vi ankom tidligt på dagen i gråt og trist vejr, men det var ret storslået natur omkring os, og vejret blev bedre i løbet af dagen, så vi fandt os tilrette og så os omkring i byen og nød denne udsigt til nogle picos.

Det er spændende nok til at blive boende nogle dage.

/Jørgen

Cykeltur i Bilbao

Og sådan så der ud da vi vågnede i morges.l
Og sådan så der ud da vi ankom dagen før

Bilbao er en spændende by at besøge. Den er en slags hovedstad i Baskerlandet. Det er en by med masser af udvikling. Og meget skyldes Guggenheim, hvis fond  har placeret et kunstmuseum i byen. Det var også den bygning, der fik os til at stoppe og blive i byen et par dage.

I dag cyklede vi ned i byen. En stejl bakke ned til trafikken. Jeg fik overtalt Lene til at tage cyklen ved at få fyren i receptionen på P-pladsen til at tegne vejen til cykelstierne på et kort. Efter at have gennemført en hel dag på cykel i byen, ved jeg nu, at han aldrig selv har cyklet den  anviste tur. Det var en udfordring at komme frem, især hvis man nemt bliver lidt bange for trykket fra de andre trafikanter. Men ved brug af fortove, fodgængerfelter, p-pladser og parker lykkedes det at finde vej ud og hjem. Mere end 25 km rundt i byens gader.

Jeg har tidligere skrevet om trafik i Amsterdam med stor vægt på cykling. I Amsterdam var cyklen det eneste fornuftige transporthjælpemiddel, hvis man ville frem. Biler gav ingen mening i de smalle gader.

I Bilbao ser det ud som om der er investeret rigtig mange penge i trafik-infrastruktur. Vi har set letbane køre rundt på skinner blandt biler og busser. Der er to forskellige bussystemer, der dækker byen på forskellig måde, rød og grøn med busbaner i de trafikerede gader. Så er der undergrundsbanen, som kører i to sløjfer under byen på langs. Og der er givet masser af plads til bilerne inde i bykernen. De fylder faktisk ret meget. Der er etableret enkelte cykelstier, men det er tydeligt, at der ikke satses på cykler. Stierne stopper bare lige pludselig, og så må man finde en vej midt i en myldrende biltrafik.

Det virker som om der er brugt voldsomt mange penge på alternativer til bilen,  uden at trafikken er blevet mere smidig, tryg og effektiv. Det er stadig bilerne der sætter dagsordenen og fylde overalt på gaderne.

Med alle de alternative transportmuligheder burde det kunne lade sig gøre at komme rundt i byen selv om det blev mindre attraktiv at bruge bilen.

I forhold til Odenses strategi med letbane og busser og satsen på at få biltrafikken ud af midtbyen virker det som om Bilbao har villet undgå upopulære indgreb over for bilerne og byen har håbet på, at investeringer i alternativer til bilerne vil løse trængselproblemerne uden indgreb og begrænsninger.

På vejen hjem skulle der købes lidt ind, og vi er meget omhyggelige med at låse cyklerne fast. Da vi kom tilbage til cyklerne sad denne seddel på stangen:

Vi fik hjælp i den nærmeste butik til at forstå teksten: “Hent nøglerne i Kopon” Kopon var en bar lige ved vores cykelparkering, og her fik jeg mit nøglebundt. Det var ikke det pæneste kvarter, men det var flot handling. Heldigt for mig og godt for Bilbao.

/Jørgen

Efterår i Pyrenæerne

På vej længere sydpå slog vi et slag omkring Pyrenæerne. Selv om jeg ikke har fået cyklet mere end en enkelt tur siden Alpeturen i juni, ville det være for dumt at køre gennem Pyrenæerne uden at kikke forbi nogle af de berømte bjerge. Jeg havde dog ikke nogen klar fornemmelse af,  hvor de lå. Men syd for Pau var vi Col d’ -land. For de ligger jo lige i samme nabolag. Den ene Col ved siden af den anden.

 

Vi slog os ned i Laruns, lige der, hvor det bliver til rigtige bjerge. Jeg forsøgte en tur mod Col d’Aubisque, 17 km. Jeg blev træt, da jeg havde kørt 12 km op med 8% stigning. Men en dejlig første tur blev det i fantastisk solskinsvejr. Og sikke en nedkørsel.

eurot-0091004

Begge cykler blev luftet på tur  i Ossau-dalen til marked i nabobyen Arudy. Man kan mærke højden, ca 500 m, og årstiden, så temperaturen i skyggen er kølig.

Dagen efter var det var det blevet koldt og gråt, og vi kørte i bil mod Col d’Tourmalet. Den tur gik over Aubisque. Jeg ville jo gerne vise, hvor meget jeg havde cyklet opad. Og det blev et fantastisk syn. Jeg ærgrer mig over den manglende træning og modet til at tage det sidste nap. For det var de sidste 4 km, der var de flotte. Lidt som Glandon i Alperne.

eurot-0041005
Oven over alting skinner moder sol. Udsigt fra toppen af Col d’Aubisque

Og nedkørslen var forrygende, selv om det  var i en stor bil. Desværre var der lukket over Tourmalet af stenskred, så vi fortsatte til et overnatningssted ved Col d’Aspin. Her blev det til en flot tur op og ned og op og ned.

På den ene side af bjerget var dette udsigten. På den anden side skinne solen og et var lunt vejr
På den ene side af bjerget var dette udsigten. På den anden side skinnede solen og det var lunt vejr. Her på  Col d’Aspin

Natten blev med frost, og Tourmalet blev gemt til en anden gang.

eurot-0071007
Morgenfrost ved Peyolle. Heldigvis kan der sættes varme på Hymerbilen

Modellen med at have cykler i bagagen og kunne vælge mellem de flotteste bjerge fra den ene og den anden side, og stadig være hjemme til aftensmad, den holder. Det skal prøves igen, og så skal der selvfølgelig være mange flere kilometer i benene. Men der gik desværre lidt for lang tid med at få Hymerbilen ind under huden. Og der blev cyklet for lidt. Det føltes først naturligt, da der var bjerge i udsigt  ;-).

Tourmalet i baggrunden ser skræmmende ud. Må vente til en anden gang
Tourmalet i baggrunden ser skræmmende ud. Må vente til en anden gang.

Vi kørte mod varmen og overnattede i San Sebastian- en ny by i et nyt land, Spanien.

/Jørgen

Oprejsning ;-)

Turen i bilen er et forsøg på at afprøve, om det kunne lade sig gøre at blive glad for at rejse uden at få turistkvalme?

Men hvad skal der til for at vi kan blive glade for at rejse? Hvad er det vi vil opnå med at gøre det på denne her måde?

eurot-0140920

  • have en fast bo-base med sin egen dyne, sit tøj, sko til alle formål, og hvad der hører til et sted at bo.
  • kunne lave ordentlig mad og udnytte de råvarer, vi kan finde og købe lokalt og slippe for at spise på restaurant flere gange om ugen, men kun når vi har lyst og finder noget sjovt at gå ud efter.
  • kunne have mere bagage med, bøger, cykler, værktøj, mad, computer
  • få en hverdag til at fungere, med praktiske opgaver, rengøring, læsning, ture
  • kunne bo nær lokal befolkning og få en slags kontakt, bruge deres sprog, spørge til deres hverdag, møde mennesker
  • kunne vælge til og fra på seværdigheder og turistspots
  • kunne bestemme varighed af besøg i et område, ikke være begrænset af flyvemaskinens afgangstider
  • kunne have sin cykel med, cykle en svedig tur og komme hjem til en kold øl og et varmt bad. Cykelturen er ikke fiasko, hvis der er regnvejr på ét bjerg. Så kan man køre til et andet eller vente et par dage på bedre vejr.
  • at kunne rejse ud med en hensigt, som ligger ud over at holde ferie. F.eks. at tænke Europa ind i det vi oplever, at ville lære sproget=læse, tale, at kende en egn, at smage vin, forfølge en historie
  • at have et sted at ’arbejde’= læse bøger, studere kort, finde facts, skrive, fotografere, blive klogere, lære noget

og der er måske mange flere ting, som skal til for at det er sjovt at rejse igen, men vi kan da afprøve om noget af ovenstående kan  hjælpe på det?

Det skal så vise sig, om vi undervejs lykkes med at ovenstående gør det sjovere at være væk hjemmefra.

/Jørgen

Hvad er det vi har gang i med den her rejse?

Jeg er ikke den fødte campist. Og Lene er slet heller ikke.  Mere hån og spot end sympati og forståelse. Altså sådan skarpt stillet op.

Men hvad er det så vi har gang i med den her tur rundt i Europa i en bil? Camping?

eurot-0100928

Lene vil gerne rejse og jeg tager som regel med efter en del overtalelse. Det er blevet til selvarrangerede ferierejser til La Gomera og Mallorca med aktiviteter som vandreture, cykling og hygge og snak om ‘alle de turister, der dog er i verden?’. Vi har forsøgt at finde de almindelige mennesker ved at bo i kvarterer, hvor de lokale bor. Og vi har alligevel set virkelig mange turister med gråt hår og Fjellræv på ryggen i de tidlige forårsmåneder i de varme lande.

Jeg var ofte mest til at blive hjemme: det var alt for dyrt 😉 at tage af sted for at kikke på de andre turister. Når vi så alligevel kom på tur, var det kun de første par dage jeg var sur og skumlede. Det var jo alligevel fint nok at se noget nyt. Og som turist måtte jeg affinde mig med de andre turister. Og hotellet eller lejligheden gik også an efter nogle dage.

Men jeg har det altså ikke nemt med at være turist, med de andre turister, med seværdighederne og turistfælderne, med rejsen i fly, med at spise ude hver dag, med at være hjemløs hele dagen, med lemmingefornemmelsen, med turistkvalme, med fornemmelsen af at blive flået, at betale alt for meget for alt for lidt…..

Jeg ved nok i virkeligheden ikke, hvad det er jeg vil med at rejse.? Måske skulle jeg bare blive hjemme og være tilfreds med det?

Jeg er en skrækkelig romantiker, som vil opleve det oprindelige, unikke, det ægte,  uspolerede, uberørte, ikke-kommercielle, det almindelige og det fantastiske . Og det er der jo ikke noget særligt genialt ved, for det vil alle turister. Og det ved de på turist-stederne og de sælger selvfølgelig kun den ægte vare, som de siger i brochurerne.

Det er bare ikke godt nok for mig.  For det ægte forsvinder, når det bliver til turisme.

Turen i bilen er et forsøg på at afprøve, om det kunne lade sig gøre at blive glad for at rejse uden at få turistkvalme?

/Jørgen