Vinland | VANTOUR

Jeg har fået lange bukser og en varm trøje på. Det er første gang siden begyndelsen af maj. Men nu er den varme sommer slut for denne gang i Odense. Jeg skuttede mig og småfrøs. Men da jeg kikkede på termometret i stuen, sagde det 24,1°?

Bilen syner ikke af meget på denne parkeringsplads. Der var rigtig mange steder ved de små veje rundt i passet hvor man kunne parkere med fantastiske udsigter

Fra 2091 m.o.h i Sant Gottard-passet trillede vi en fantastisk flot tur ned af bjerget og gennem et fantastisk schweizisk landskab til de tyske motorveje.

I den lille by Mango nær Alba i Piemonte var vi en slags gæster på vingården La Trava. Her dyrker de vin, som kommer fra Piemonte og som smager fortrinligt. Men det er ikke vin i de prisklasser man finder lige omkring landsbyen Barolo. Det er lidt længere ude på landet. Vingården har indrettet en gårdsplads med en meget fin udsigt over landskabet som parkeringsplads for de turister, der kan bo i deres biler uden andre behov end tryghed, vand og mulighed for at komme af med beskidt vand.

Udsigt fra Trava, Mango, Alba, Piemonte. Helt i baggrunden er det Alperne med sne på man kan se.

Og hvis der kunne spores behov for både rød, hvid og mousserende vin på den korte og den lange bane stillede vinbonden sig villigt til rådighed med råd og smagsprøver og levering lige til bagagerummet.

Det blev til tre hyggelige dage i området, hvor cyklen også kunne bruges. Det ligner ikke noget særligt, men det bliver alligevel hurtigt til mange flere højdemeter på en kort tur, end Fyn kan byde på. Vore tyske naboer havde MTB cykler, og kunne klare sig noget bedre på vejene og de stejleste stigninger end vi kunne med racercykler. “Har man først fået en cykel med affjedring kører man ikke på andet!” sagde die deutche Hausfrau und Mutti, som jeg desværre har glemt navnet på. Det var hende, der var cykelnørden, og Vati havde spenderet 5000€ til konens cykel.

Måske? Jeg tænker: Kunne der mon være et endnu ikke dækket behov, der trænger sig på herhjemme?

Tyskerne var på vej hjem, men valgte alligevel at blive en ekstra dag på La Trava, og så give den lidt ekstra gas på lidt færre køredage. Vi havde stadig god tid, og der var flere gange indkaldt til planlægningsmøde, hvor returruten var på dagsordenen. Vi havde hørt, at søerne nord for Milano skulle være et besøg værd, Lago Maggiore, Como-søen. Men Gardasøen ville nok være for turistbelastet til, at det ville være noget for os. Der ville faktisk også være tid nok til at køre omkring Alsace? Nej, vi var på vej hjem.

Vi startede med nabobyen Alba. Dejlig by, som ikke er for stor og uden de store seværdigheder, så hovedparten af folk på gaden er lokale.

Venter på vin hos Oliveras, Asti, Piemonte. Vinsmagning kl. 10 inden afgang? Kan man det uden at sætte sikkerheden over styr? Det gik fint. Der skulle smånippes og spyttes.

På vej nordpå tog vi en overnatning på vingården Olivetti, Ponzano Monferrato, Piemonte, og købte kun ganske få flasker til det fyldte vindepot. Nu var vi på vej ud af Piemonte og på vej ud over Po-sletten med masser af Rissotto rismarker.

Da det igen gik opad i de italienske Alper, blev det også varmere, og efterhånden som vi nærmede os Lago Maggiore, blev vi klar over, at også italienere får det for varmt og søger mod kølende bjergsøer.

Det har de gjort i mange år, så den hyggelige bjergsø vi havde billeder af inde i hovedet, var temmelig overbooked og repræsentant for det vi helst kører udenom. Italienerne havde fået ferie i august ligesom tyskerne fra de sydlige delstater, så der var faktisk ikke plads til os i vandkanten.

Efter nogle ture rundt i Germignaga og Luino ved søbredden, 35° og weekendtrafik, stoppede vi i skyggen af et træ, med motor og klimaanlæg kørende. Flere vinmarker i Alsace? eller er vi bare på vej hjem? Nu var der beslutningskraft tilstede. Ikke flere vinmarker i denne omgang.

Det blev til et par dage på toppen i Sant Bernhard-passet og en fantastisk flot trilletur ned gennem Schweiz til en tysk motorvej med direkte forbindelse til Flensborg.

Vi havde et par hyggelige overnatninger på vejen gennem Tyskland Turen gik forbavsende let, selv om der var tung trafik og køkørsel flere steder. Jeg tror måske man kan vænne sig til at køre langt. Blive rutineret og ikke lade sig stresse og bekymre?

Hvil og overnatning i Bad Kissingen nær Fulda. En ret kedelig parkeringsplads ved et badeland, men var godt fyldt op med tyske vogne, der var på ferie.

Vi ville finde en plads nær Kiel for at besøge et Hymerværksted på vejen næste dag. Men det var slet ikke nemt. For første gang kørte vi rundt mellem fuldt besatte pladser i Rendsborg og Kiel. Først ved fjerde forsøg lykkedes det. Her er det med spændende udsigt til slusen ind i Kielerkanalen. Travlt hele natten med imponerende store skibe med masser af containere ombord.

Nu er vi hjemme på havnen i Odense og ved at flytte ind igen efter 5 måneders eksil, i en nymalet lejlighed med flotte gulve. Det bliver hyggeligt med efterår og vinter.

/Jørgen

Her bor vi nu i Bourg sur Gironde

Vinen er rigtig god, og dyrket og tappet på stedet, hvor vi har slået os ned. Lige midt i bondens vinmark. Jacques og Rémy Eymas hedder bonden og hans søn, der har travlt. For de gik i gang med at høste rødvinen til morgen.

Og her må vi gerne blive boende et stykke tid, hvis vi vil. Og det vil vi.

Vi valgte at forlade vestkysten efter et fint besøg på den amerikanske mindepark ved Omaha Beach. Vejret var ved at blive lidt småkedeligt, og vi trængte til komme længere sydpå til noget rigtig Sydfrankrig. Vi trængte også til at finde et sted, hvor vi kunne slå os ned i længere tid og overkomme rastløsheden.

Loiredalen lå næsten lige på vejen sydpå, men vi skulle slå et slag mod øst for at ramme nogle af de ting, der kunne være interessante ved den. Dalen er fyldt med Chateauer, og det er spændende for nogen, men vi gik ret hurtigt døde i den genre. Vi overnattede ved floden Mayenne i Chateau de Gontier og besøgte Saumur ved Loire på vejen til Amboise i nærheden af Tours. Her brugte vi et par timer på det lokale loppemarked med gamle ting. Vi fandt nogle fine gamle glas til vin og den indkøbte Calvados.

Vi havde flyttet os mange gange i løbet af de første 3 uger og med ret korte stræk. Nu var planen at komme langt i en fart og lave et længerevarende stop.

Der var lidt praktisk arbejde med vand, diesel, toilet der skulle ordnes, og en forhandler af campingting som vi ville besøge for at få sat tjek-mærker på vores indkøbsliste. Efter megen søgning fandt vi en grund med nogle campingvogne, gamle skilte og en meget gal hund bag et gitter. Ingen liv i butikken, hjemmesiden var bare ikke helt op til dato.

Herefter blev målet langt ude i det fjerne. Vi skrev ’Bordeaux’ og ’Motorveje ok’ på gps’en og kørte en fin og lang tur gennem noget Jyllandsagtigt terræn på en betalingsvej. Det var dyrt og dejligt. Landskabet ændrede sig, det blev mere kuperet med vinmarker og vingårde.

Nu er vi så på Chateau Gros Moulin med god vin, fin udsigt, dejligt vejr og fred og ro til at få samlet op på de sidste par ugers oplevelser.

/Jørgen