Billedet er taget på kirkepladsen i Pompeii søndag formiddag i kirketiden. Det var den 9. april, Palmesøndag. Der var mange flere mennesker en halv time forinden billedet blev taget. Afvigeren er til at få øje på. Det er ham i T-shirt, shorts og løbesko. Han har ikke hvide sokker i skoene.
Det var rigtig fint, lunt solskinsvejr, tæt på 25 grader, og vi ville kikke os rundt i det Pompeii, som ikke har ligget under vulkanaske. Der er et langt hovedstrøg på begge sider af kirkepladsen, som udgjorde byen. Her slentrede vi søndagstur
Vi havde regnet med, at der nok var mange folk omkring kirken, da det jo var en højtidsdag. Det ville være interessant for os at se, hvad italienere gjorde på sådan en dag. Måske kunne vi slå et smut indenfor i kirken? Men inden vi nåede kirkepladsen, kunne vi mærke, at der var noget forkert. Vi fik elevatorblikket!
Alle havde pænt tøj på. Mænd og kvinder i jeans og jakker, pæne sko med høje hæle, håret sat og læbestift og hvad har vi. Der var ikke én, der havde bare ben. Lene kunne trække nederdelen ned over knæene, men jeg kunne kun gå hjem igen.
Det ser grimt ud på billede, og det er nemt at forstå, hvorfor folk kikker. Vi vidste det jo godt, men kom afsted uden at tænke os om.
Vi var naboer til et ældre, tysk ægtepar på Pompeii Camping. De klædte sig altid pænt på, inden de forlod pladsen. Det forstår vi nu, og har taget ved lære af oplevelsen Palmesøndag i Pompeii:
Byture foregår altid med lange bukser/kjole, nydelig jakke, nypudsede briller og vandkæmmet hår og lukkede sko. Og hvis vi kan undgå det, bliver rygsækken hjemme.
Vi bilder os ind, at vi nu bliver mødt med en anden respekt, smil og imødekommenhed.
/Jørgen