Vi skal først en tur sydpå, ud i verden, inden et nyt kapitel starter hjemme. Vi flytter nemlig til Odense.
Første stop i Tommerup på Fyn. Gratis parkering med friskbagte boller til morgenmaden, og tre søde og friske drenge
I efteråret 2023 satte vi gang i en langvarig proces, som er ved at være bragt lykkeligt til ende. Vi kunne mærke, at det ikke var sjovt, at renterne på lån steg. Det ville vi gøre noget ved. Lejligheden på havnen blev sat til salg . Vi ville være lejere og helst et sted med et godt fællesskab.
Fra april har vi boet i sommerhuset, og nu har vi fundet et rigtigt godt sted at bo. Lige midt i Odense, med fantastiske omgivelser, fællesskab og det hele.
Med indflytning 1. december kan vi med ro i sjælen pakke bilen og køre en længere tur i efteråret. Ingen husleje og ingen stress, kun en masse overskud til at opleve.
Det er denne tur, vi planlægger at køre. I Paris er der styr på mange flere detaljer, men ellers er det en grov skitse. Det ser da meget godt ud?
Foreløbig ruteplan
Portugal har vi besøgt et par gange, men vi har aldrig kørt til Paris, og Lene har aldrig været der. Så den første uge bor vi i Bologneskoven.
Skitsen til turen går videre gennem det centrale Frankrig over Nordspanien til Portugal. Både til egne vi tidligere har besøgt og byer vi sprang over. I Portugal vil vi give os rigtig god tid. Vejret kommer selvfølgelig til at spille en stor rolle for, hvordan planen bliver gennemført. Vi holder skarpt øje med efterårsstorme, oversvømmelser og mudderskred. Men vi skal gennem områder, som kan være ret våde i en tid med klimakrise. Planen er at være hjemme igen omkring 20. November.
Hvordan ville du have det med at rejse rundt i Europa på denne tid af året? Har du gode ideer til, hvad vi absolut bør opleve på turen? Vi fik rigtig mange fine ideer til Paris af Kirsten og Viktor og til det sydlige Frankrig af Peter og Marianne.
Udsigten fra morgenbordet til Georg Stage i Luleå.
Eleverne på Georg Stage er tidligt i gang med dagens program. De skal nå at bestå en lille søfartsprøve inden de forlader Luleå. Det fortalte de på rundvisningen på skibet i aftes. Det var rigtigt sjovt at snakke med de unge. Stemningen var sådan lidt efterskoleagtig.
Vi vinkede til Georg Stage første gang, da den forlod Bergen d. 24. juli sammen med Tall Ship Race feltet. 60 unge og 10 sømænd sejler videre til Finland for snart at slutte togtet i København. Så har de fået en oplevelse for livet og lært at sejle.
Vi har også fået oplevelser. Faktisk så mange, at jeg har svært ved at vælge, hvad jeg skal få tid til at fortælle om. Det er altså ikke fordi vi ikke oplever noget, at der er lidt “radiotavshed” for tiden.
Der står nogle små kommentarer til billederne, som jeg viser på siden Bopladser og i højre kolonne på forsiden. De giver mulighed for at følge vores færden lidt mere kontinuerligt.
Efter 6 uger på togt i Norge er vi også på vej hjemad. Færgen i Varberg venter os om en uge. Der er 1.300 km at køre, så vi har stadig god tid til at kikke os omkring på vejen gennem Sverige
I Luleå Sødre Hamn ligger der en flåde af isbrydere, som om ikke så længe skal holde den Botniske sejlbar. De danske isbrydere er vist mere eller mindre skrottet. Sker det samme måske i Luleå?
‘1. september er første dag i kalenderens efterår. Det er også lidt efterår i Luleå. Vi ankom i går i lunt sommervejr. Der var masser af folk på gaden, der nød det gode vejr. Men til morgen er det lidt køligt, tåget og blæsende.Det er fint kørevejr, så vi planlægger at køre til Umeå’s omegn, hvor vi kan finde en god plads.,
Vi vågnede igen til en flot morgen med fine udsigter. Pladsen egnede sig fint til morgentræning, så ingen undskyldninger var gode nok til at springe over. Vi er på en plads ved Lebesby, på Norkinnhalvøya. Det nogen kalder ‘det rigtige Nordkap’. Kinnaodden er det nordligste punkt på fastlandseuropa. Nordkap ligger på en ø.
Her under skyerne kunne vi senere få øje på en hval
Snakken under morgenmaden handlede bl.a. om vores måde at rejse på, hvad fungerer og hvad fungerer ikke. Er det ved at være for meget med al det natur i Norge ? Begynder vi at opleve, at alle de fantastiske udsigter, scenerier og billeder blandes sammen og vi bliver mætte og forstoppede af for meget flot natur, så det ikke rigtigt udfordrer os. Måske mangler vi noget mere by, nogle flere mennesker, noget mere samtale med andre og refleksion?
Jostein fortæller om at bo langt mod nord
Og så kører Jostein ind på pladsen med den flotte udsigt og den efterhånden lidt trivielle natursceneri og 2 skraldespande. Han skal tømme skraldespandene lige udenfor vores vindue.
Han er mærkeligt ukoncentreret om skraldeposen, som han håndterer uden at kikke på pose, låget på stativet eller de sten der holder låget på plads. Arbejdet går automatisk, mens han kikker ud over havet.
Han kikker ind til os gennem vinduet og siger noget, som jeg går ud for at få fat på. Han vil gerne snakke og opdager, at vi er danske. Og fortsætter så samtalen på et godt engelsk.
Han har kikket efter den hval, der leger rundt i farvandet. Måske er det en finhval. Der er stor hvalaktivitet i øjeblikket, så vi kikker med, og kan se, hvad der sker i vandet.
Jostein bor i Kjøllefjord, og arbejder i det statslige private firma Mesta, som laver service langs vejene. Han nyder sit arbejde i dag, fordi det er fint vejr. Den 4. sommerdag heroppe i år. Over 16 gr. Ellers er vejret mest tåget og koldt og blæsende.
Vi har været afsted i 4 uger og har oplevet 2 dage med regn og blæst, ellers har det været til shorts?
Jeg viste Jostein billedet af min fangst fra i går. Det er en sej., siger han. Den er lidt grøn, men når den bliver lidt større bliver den mere hvid og sølv. Den er god at stege, siger han og der er ikke noget problem i at tage den med.
Han foreslog, at jeg skulle stoppe i den næste fjord, hvor der løber en elv ud. Der er masser af laks. Russerlaks eller pukkellaks. Når de er i saltvand har de fint rødt kød, men bliver hvide, når de kommer op i elvens ferske vand. Og det ville være at gøre en god tjeneste at fange nogen af dem, for de skader vildlaksbestsanden.
Tilbage til snakken om for meget natur og for lidt mennesker. Det fik Jostein lige bragt på plads. Det bliver spændende når vi rejser uden vi selv eller turistbureauet eller nogen andre har planlagt det. Vi skal være tålmodige og opmærksomme og undgå panorama, scanne verden udenfor vinduet, eller køre ufokuserede kilometerture.
Det er svært at få hold på. Vi gør noget forkert, og vi gør noget rigtigt. Vi skal tage det roligt og vi bliver bedre.
Vi er nu 2000 km på vej nordpå i Norge. Den første uge er gået hurtigt, og heldigvis har vi også lagt mange kilometer bag os.
Ankommet til øen Leka fandt vi en fin plads lige ved færgehavn og lystbådehavn. Øen var spændende at udforske på cykel, selv om turen blev lige lovlig lang for nogen af os.
Pladsen, vi holder på, ligger ved havnen på øen Leka nær Namsos. Det har været en travl første uge med pakning og klargøring af bilen, en 1000 km køretur gennem Danmark og Norge til Bergen, et fantastik besøg hos gamle venner i Bergen, endnu 1000 km flot tur langs Sognefjorden og videre til Leka.
Vi er sprunget let henover de mange muligheder for flotte oplevelser i Sydnorge. Dem gemmer vi til næste tur nordpå. Men det var bestemt ikke nogen kedelig køretur, og vi fandt nogle fine steder at overnatte. I 30+ gr. udetemperatur var en airconditioneret bil faktisk det bedste sted at være de dage vi kørte
Den rå skitse til turplanen Norge 2019
Der er bestilt færge fra Varberg til Grenå den 9. september, så de næste 6 uger kan bruges til at realisere rejseplanen, som den kan ses på tegningen. “Turen” starter ved begyndelsen af Kystriksvegen ved Steinkjer og går helt til tops i nord til den russiske grænse og langs Den Botniske Bugt retur til Danmark.
Det er rammen, men med masser plads til improvisation. Vi er godt på vej.
I dag forlader vi Leka for køre 50 km og sejle til Vega. En ø længere mod nord.
Tjeklisten er lang, men alt er vinget af. Nu skal vi bare lige have pakket det sidste.
Lene tørrer støv af efter de sidste mange ugers dejlige aktiviteter i sommerhuset i Kristiansminde. Siden vi kom retur fra UK har vi boet ved stranden. Det har været intense næsten 12 uger. Børnebørnene har fået de krammere de er gået glip af, mens vi har føjtet rundt i verden. Huset ved stranden har fået en sen forårsklargøring, og vi har taget morgenerne med badning , morgenkaffe på terrassen og tid til avisen tilbage. Huset har været fyldt med gæster, og vi har brugt tid på på forberedelse af den næste tur.
Vi bliver af og til uenige om, hvor meget planlægning ,der skal til. Jeg synes ikke det er nødvendigt med alt for mange detaljer, da planlægning ikke længere er min spidskompetence. Lene er god til det og så er det også sjovere. Bille August nævnte forleden noget om, at for at kunne lave gode improvisationer, når man laver film, er det vigtigt at være virkelig godt forberedt. Og det er da det det er, er vi enige om. Det gælder for film, musik, madlavning og, og, og rejser som v i gør det.
Og vi er virkelig godt forberedte. Vi har planlagt en rute langs Norges vestkyst helt op til Nordnorge og Finmarken. Ned gennem Finland og Sverige langs Den Botniske Bugt tilbage til Danmark. Første rigtige stop er om nogle dage i Bergen med besøg hos gamle venner fra ’90-erne.
Alt det praktiske med at pakke det nødvendige, at producere halvfabrikata til madlavningen, vask,strygning og reparation af garderoben, går efterhånden lettere fordi vi er blevet mere erfarne. Vores tjekliste bliver længere og skarpere, så det er ikke så stressende at komme afsted. Men der er meget arbejde i det. Det tager lang tid.
Nødvendige forsyninger for at holde bilen i gang i mange timer. Det lykkedes kun med nød og næppe og lange overtalelser på tysk at komme ind i butikken igen efter lukketid.
I dag kørte vi fra Kristiansminde, et Sigurdstop i Odense, kø på motorvejen over Fyn, de helt nødvendige grænseindkøb, når man skal til Norge, omladning til bilen i Flensborg. 5 minutter i lukketid i Citti Park fik jeg købt de helt uundværlige Pingvin-lakridser, som jeg havde glemt ved første besøg. Lene lavede lækker mad og så var det pludselig sengetid. Godnat.
Det er vores 7. tur på rejse i bilen. Der er kommet mange kilometer og erfaringer ind på kontoen. Vi føler efterhånden, at vi har styr på, hvordan vi får gode oplevelser ud af anstrengelserne.
For det kommer ikke af sig selv. Vi er nødt til at gøre os umage for at det bliver godt. Både før vi tager afsted og mens vi rejser. Vi køber et par rejsebøger om de områder vi vil besøge og låner, hvad vi kan finde på det analoge bibliotek. Lene er god til at skimme mange sider og finde noget interessant at lede efter. Wikipedia og Google er uundværlige hjælpere både til planlægning og til opslag undervejs.
Vi venter på færgeafgang næste morgen fra Harwich
Og så holder vi øjne og ører åbne, mens vi flytter os. Her kommer den helt store styrke ved at rejse med huset på ryggen. Det gør det muligt at reagere på det vi ser og oplever og tilpasse planerne hurtigt.
Det har vi gjort meget på denne tur. Det skyldes nok i høj grad, at sproget ikke har været en barriere for at komme i kontakt med dem, vi har mødt. Og vi har mødt rigtig mange mennesker og fået nogle gode samtaler med mange af dem. Godt hjulpet på vej af vores interesse for og irriterende spørgsmål om Brexit. To gange blev det til venskaber med besøg i engelske hjem og genbesøg i Danmark senere på året. Her var det måske i højere grad den fantastiske engelske pub-kultur, der var indgangen. Og så er de generelt meget åbne, imødekommende og venlige, englænderne.
Men at gøre sig umage, være åbne, holde øje med det spændende og gribe chancerne koster energi. Og sideløbende skal bilen køres og passes, der skal laves mad og findes rent vand, gas, indkøb, et sted at tømme beskidt vand, alt sammen i fremmede omgivelser, en fremmed kultur og et fremmed sprog. Så vi har også lært at mærke, når vi er fyldt op og har brug for længere pauser.
Vi havde booket færgebilletterne, så turen kunne vare 6 uger, og vi kunne være med i festen omkring Brexit d. 29. marts. Det skulle oprindeligt bare have været en kort 3 ugers forårstur til Wales. Det blev fem intense uger i Brexitland, Wales, Cornwall og Sydengland .
Anton spørger farmor, hvornår hun kommer på besøg
Når vi begynder at kikke på vores liste over mulige spændende steder for at se, hvad vi mangler at opleve. Når vi parkerer i en by og drikker en hurtig kop kaffe og undgår øjenkontakt og tænker: har vi ikke set det her før. Når de gode samtaler med dem vi har gæstet bliver ved med at summe i hovedet og skygger for nyt. Når vi tænder for en podcast, mens vi kører på motorvejen. Når afstanden til Odense bliver kortere og ikke længere. Når vi tænker på det dejlige forår, der venter hjemme i haven. Så er det nogle af mange signaler, der fortæller, at nu er vi fyldt op og skal vende næsen hjemad og lade op til næste tur. Selv om færgebilletten skal ombookes til en uge tidligere.Under dæk på vej over den engelske kanal.
/Jørgen
Jeg bruger ikke stor mikrofon og hovedtelefoner som 24/7. Jeg gør mig bare umage for ikke at se for dum ud !
Jeg har lige snakket med Rachel. En ung englænder på vej hjem med sin mors bil fra Holland, hvor hun arbejder. Hun synes Brexit er noget rod. Hun stemte remain, da hun har svært ved at forstå, at det skulle være bedre at stå alene og udenfor. Og hun har svært ved at se, hvad der skulle kunne erstatte EU, selv om der er fejl og mangler ved det. Men hun regner ikke ned at det kommer til at betyde alverden for hende, selv om hun engang kunne ønske at rejse tilbage til UK.
Vi får tiden til at gå på Stena Lines færge fra Hook van Holland til Harwich. Først troede vi, rejsen skulle vare fra 14.15 til ca. 19.15, altså 5 timer. Men der var bøvl med at få alle de store trucks fordelt på dækket. Der var usædvanligt mange, der skulle med færgen denne 28. marts. Mon det har noget med Brexit den 29. at gøre?
Afgangen er 1,5 timer forsinket. Med mange undskyldninger og
håb om, at det trods alt har været en god rejse, har kaptajnen på StenaLines
M/S Britannica meldt, at ankomsten forventes kl. 21.45, lokal tid. Med afgang
kl. 14.15 og ankomst 21.45? 7,5 timer?? Og så har jeg glemt, at der er en times
tidsforskel mellem Centraleuropa og UK?
Jeg har opgivet at regne ud, hvor længe turen har varet. Men den er lang og vi kommer sent i havn. Det bliver ikke sjovt at debutere i venstre side af vejen i mørke i en ukendt by. Heldigvis skal vi af samme grund kun køre få kilometer før vi kan parkere langs vandet og sove.
Færgeturen ligger allerede en uge tilbage. Tiden flyver afsted! /Jørgen
Pakket og klar til afgang i Flensborg. Frisk vand, diesel, gas??!! Første stop om 50-100 km
Der blev afgang som planlagt den 26. marts for at vi kunne nå til England og være til stede, når landet gik fra at være EU land til at være ’independant’. Billetterne med færgen fra Hook-van-Holland var købt og betalt.
Forberedelse og planlægning har fyldt meget siden jul. Temaet for turen er Brexit. Vi vil gerne finde ud af, hvad englænderne tænker på, når de tænker på fremtiden, ude af EU? Der er meget, man kan sætte sig ind i i forvejen om Brexit. Det er spændende, men ret komplekst og ikke helt let.
Og hvor skal vi køre hen? Hvor skal vi bo? Hvor tømmer vi skidt af og hvor finder vi rent vand? Hvor er der noget spændende at opleve? Hvordan er det med UK og historien?
Det plejer at være en god ide at have noget mad med, nogle halvfabrikata, som gør det overkommeligt at tilberede ordentlig mad efter lange køredage. Derfor har vi i flere uger lavet ekstra store portioner af frikadeller, blomkålsrøsti, kødsovs til pasta, amerikanske pandekager, italienske småkager, bagte grønsager, så vi kunne pakke noget ned til senere brug. Op til afgangen skulle de daglige indkøb tilpasses, så der var noget at pakke til turen, og de sidste grønsager i skuffen skulle laves til rejsemad. Vi smider jo ikke mad ud!
Og så er der en sød, der har fødselsdag undervejs. Som ikke ønsker sig noget, men som nemt bliver skuffet!
Når vi kommer retur i starten af maj flytter vi i sommerhus, så der var lige nogle projekter i lejligheden, der skulle gøres færdige. Og der skulle gøres ordentligt rent, så det kan holde et halvt år?
Avisen skulle sættes på pause. Fuldmagter til den kommende generalforsamling. Aftaler med naboen og søster om blomster. En anden nabo om græsslåning.
Børn og børnebørn skulle besøges og krammes ekstra meget inden afgangen, så vi ikke bliver glemt.
Tre Hümer på række. Camperfolket har diskuteret, hvilken farve bil der skæmmer mest på P-pladsen?
Det var dejligt at komme afsted, få bilen pakket i Flensborg og køre de første 100 km. Bilen kører fint som den plejer i højre side, det virker alt sammen.
En god nats søvn var tiltrængt på pladsen i Büdelsdorf. Og vi blev friske til næste dages tur gennem Tyskland og Holland.
Nu ser der sådan ud i vores lejlighed igen. Det roder med bøger, kort, cykeltøj og værktøjskasser, men der er styr på det. Vi har efterhånden nogle gode pakkelister, som gør det hele nemt og overskueligt, når vi skal forlade den trygge lejlighed i Odense.
Vi gør klar til en forårstur til UK, United Kingdom, England. Det er et af de 28 lande, der er medlem af EU. Eller var medlem. For de forlader fællesskabet den 29. marts, måske? Eller snart derefter? Eller når de har fået en aftale om skilsmissen? Det er ret svært at vide, hvad de vil, og om de vil? Det er ret uoverskueligt for os, og for englænderne. Det er meget nemmere med en pakkeliste, som fungerede sidste gang og som bare lige skal rettes til.
Men englænderne valgte for to år siden at rejse fra EU uden pakkeliste og uden at være enige om, hvor de ville rejse hen. Det ville gå helt galt for mig, og ude fra ser det også ud til at forvirringen er total i UK. Ingen har magt til at stoppe forvirringen og give et klart perspektiv på fremtiden efter 29. marts.
Englænderne er forvirrede. Og de er delt i to næsten lige store blokke, for og imod Brexit. Vi har tidligere mødt folk fra begge sider på vores rejser rundt i Europa. Tilhængerne var ofte meget entusiastiske og havde et stort ønske om, at UK selv igen skal bestemme uden EU-indblanding. “Det var jo os, der vandt 2. verdenskrig”. Og dem der helst ville blive i EU rystede ofte lidt på hovedet og kunne ikke rigtigt fatte, hvad der var sket?
Jeg er forvirret. Det er mindst ligeså svært for mig at sætte mig ind i, hvad der skete, og hvad der skal ske. Hvad vil de? Sover de godt om natten?
Det er vores udfordring på denne tur at høre fra englænderne selv, hvad de tænker om deres roderi. Vi kører vestpå fra Harwich mod Wales. Derefter bliver det Cornwall og Sydengland tilbage til færgen, så vi er hjemme igen omkring 5. maj.
Vi tager hjemmefra i morgen tirsdag den 26. marts. Færgen fra Hook van Holland rammer Harwich i UK om aftenen den 28. marts. Vi har en plan om at sove på parkeringspladsen ved en Inn (kro) ved Oxford den 29. Det er i øjeblikket stadig usikkert om og hvornår Exit sker. Men der vil nok være nogen ved baren at snakke med den 29. marts.
Jeg har fået lange bukser og en varm trøje på. Det er første gang siden begyndelsen af maj. Men nu er den varme sommer slut for denne gang i Odense. Jeg skuttede mig og småfrøs. Men da jeg kikkede på termometret i stuen, sagde det 24,1°?
Bilen syner ikke af meget på denne parkeringsplads. Der var rigtig mange steder ved de små veje rundt i passet hvor man kunne parkere med fantastiske udsigter
Fra 2091 m.o.h i Sant Gottard-passet trillede vi en fantastisk flot tur ned af bjerget og gennem et fantastisk schweizisk landskab til de tyske motorveje.
I den lille by Mango nær Alba i Piemonte var vi en slags gæster på vingården La Trava. Her dyrker de vin, som kommer fra Piemonte og som smager fortrinligt. Men det er ikke vin i de prisklasser man finder lige omkring landsbyen Barolo. Det er lidt længere ude på landet. Vingården har indrettet en gårdsplads med en meget fin udsigt over landskabet som parkeringsplads for de turister, der kan bo i deres biler uden andre behov end tryghed, vand og mulighed for at komme af med beskidt vand.
Udsigt fra Trava, Mango, Alba, Piemonte. Helt i baggrunden er det Alperne med sne på man kan se.
Og hvis der kunne spores behov for både rød, hvid og mousserende vin på den korte og den lange bane stillede vinbonden sig villigt til rådighed med råd og smagsprøver og levering lige til bagagerummet.
la Trava, Mango, Alba, Piemonte
Det blev til tre hyggelige dage i området, hvor cyklen også kunne bruges. Det ligner ikke noget særligt, men det bliver alligevel hurtigt til mange flere højdemeter på en kort tur, end Fyn kan byde på. Vore tyske naboer havde MTB cykler, og kunne klare sig noget bedre på vejene og de stejleste stigninger end vi kunne med racercykler. “Har man først fået en cykel med affjedring kører man ikke på andet!” sagde die deutche Hausfrau und Mutti, som jeg desværre har glemt navnet på. Det var hende, der var cykelnørden, og Vati havde spenderet 5000€ til konens cykel.
Måske? Jeg tænker: Kunne der mon være et endnu ikke dækket behov, der trænger sig på herhjemme?
Kontakt til fjerne egne.
Tyskerne var på vej hjem, men valgte alligevel at blive en ekstra dag på La Trava, og så give den lidt ekstra gas på lidt færre køredage. Vi havde stadig god tid, og der var flere gange indkaldt til planlægningsmøde, hvor returruten var på dagsordenen. Vi havde hørt, at søerne nord for Milano skulle være et besøg værd, Lago Maggiore, Como-søen. Men Gardasøen ville nok være for turistbelastet til, at det ville være noget for os. Der ville faktisk også være tid nok til at køre omkring Alsace? Nej, vi var på vej hjem.
Kjoler i Alba.
Vi startede med nabobyen Alba. Dejlig by, som ikke er for stor og uden de store seværdigheder, så hovedparten af folk på gaden er lokale.
Venter på vin hos Oliveras, Asti, Piemonte. Vinsmagning kl. 10 inden afgang? Kan man det uden at sætte sikkerheden over styr? Det gik fint. Der skulle smånippes og spyttes.
På vej nordpå tog vi en overnatning på vingården Olivetti, Ponzano Monferrato, Piemonte, og købte kun ganske få flasker til det fyldte vindepot. Nu var vi på vej ud af Piemonte og på vej ud over Po-sletten med masser af Rissotto rismarker.
Da det igen gik opad i de italienske Alper, blev det også varmere, og efterhånden som vi nærmede os Lago Maggiore, blev vi klar over, at også italienere får det for varmt og søger mod kølende bjergsøer.
Det har de gjort i mange år, så den hyggelige bjergsø vi havde billeder af inde i hovedet, var temmelig overbooked og repræsentant for det vi helst kører udenom. Italienerne havde fået ferie i august ligesom tyskerne fra de sydlige delstater, så der var faktisk ikke plads til os i vandkanten.
Efter nogle ture rundt i Germignaga og Luino ved søbredden, 35° og weekendtrafik, stoppede vi i skyggen af et træ, med motor og klimaanlæg kørende. Flere vinmarker i Alsace? eller er vi bare på vej hjem? Nu var der beslutningskraft tilstede. Ikke flere vinmarker i denne omgang.
Det blev til et par dage på toppen i Sant Bernhard-passet og en fantastisk flot trilletur ned gennem Schweiz til en tysk motorvej med direkte forbindelse til Flensborg.
Vi havde et par hyggelige overnatninger på vejen gennem Tyskland Turen gik forbavsende let, selv om der var tung trafik og køkørsel flere steder. Jeg tror måske man kan vænne sig til at køre langt. Blive rutineret og ikke lade sig stresse og bekymre?
Hvil og overnatning i Bad Kissingen nær Fulda. En ret kedelig parkeringsplads ved et badeland, men var godt fyldt op med tyske vogne, der var på ferie.
Vi ville finde en plads nær Kiel for at besøge et Hymerværksted på vejen næste dag. Men det var slet ikke nemt. For første gang kørte vi rundt mellem fuldt besatte pladser i Rendsborg og Kiel. Først ved fjerde forsøg lykkedes det. Her er det med spændende udsigt til slusen ind i Kielerkanalen. Travlt hele natten med imponerende store skibe med masser af containere ombord.
Nu er vi hjemme på havnen i Odense og ved at flytte ind igen efter 5 måneders eksil, i en nymalet lejlighed med flotte gulve. Det bliver hyggeligt med efterår og vinter.
Nu ser der sådan ud i vores lejlighed igen. Det roder med bøger, kort, cykeltøj og værktøjskasser, men der er styr på det. Vi har efterhånden nogle gode pakkelister, som gør det hele nemt og overskueligt, når vi skal forlade den trygge lejlighed i Odense.
