Alle indlæg af Jørgen

Honfleur og Satie fra en stor P-plads

Erik Satie var vist en værre gavtyv, der godt kunne lide at lave sjov og udfordre konventionerne. Det gjaldt også, når han komponerede sin meget stemningsfulde musik. Jeg har vist en gammel LP stående med hans Trois Gymnopédie 1.. Gad vide hvor jeg har den fra?

eurot-0070921

Heldigt nok fulgte vi opfordringen søndag morgen fra ’Lyden af Frankrig’ til at besøge hans hus i Honfleur, som nu er museum. Der var en god guide på hovedtelefon, som gav en fin oplevelse af manden, hans musik og samtid og hans liv i Honfleur og blandt franske kunstnere. Og han havde sine dæmoner at slås med. Det var fint med lytteguiden, så vi slap lettere gennem plancherne, og hans musik blev brugt som illustration og stemning under turen rundt i huset. Hør engang lidt på det her.

Honfleur er en fin og spændende by at trave rundt i. Der er stadig noget, der ligner lokalt liv, men turisterne fylder meget selv her i september.  Mange af husene er bygget som bindingsværk, men på en meget anderledes måde end vi kender. Og så bruger de en masse skifer til tag- og facadedækning.

eurot-0030921

Det var den største parkeringsplads for Bobiler, vi endnu havde set og boet på. Der var mere end 200 biler. Mange var på visit i den hyggelige by og boede et par dage selv om hyggen på sådan en plads er ret beskeden. Vi havde en flot udsigt over floden og ind over byen, som vi nød.

Man kan godt blive lidt stresset af alle de andre biler, men det bliver pludselig noget helt andet, når man går ind og lukker sin dør. Så er der ro på og det bliver igen til at overskue.

eurot-0040921

På det område er vi novicer. Vi har ikke fundet formen for, hvornår og hvor meget man lukker for vinduerne. Hvor meget man er del i hinandens rejser? Mange biler trækker for alle vinduer så snart det begynder at blive aften. Nogen har trukket for hele dagen (for varmens skyld?). Det ser ikke ud som om, der er den helt store sociale udveksling på sådan en stor plads, med mindre man følges. Indtil videre forsøger vi at signalere, at vi er her: Går rundt og sparker dæk (vores egne), vasker insekter væk fra forruden. Fortæller at bilen er tysk og vi er danske. Hvis der er nogen, der vil høre det. Hvor kommer I fra? Hvor har I været? Sender lys ud fra et sidevindue med gardinet halvt oppe? Vi er her.

Det er svært. Vi er under oplæring og bliver klogere og dygtigere.

/Jørgen

Vinland ved Bordeaux

eurot-0080927
Her bor vi nu i Bourg sur Gironde

Vinen er rigtig god, og dyrket og tappet på stedet, hvor vi har slået os ned. Lige midt i bondens vinmark. Jacques og Rémy Eymas hedder bonden og hans søn, der har travlt. For de gik i gang med at høste rødvinen til morgen.

Og her må vi gerne blive boende et stykke tid, hvis vi vil. Og det vil vi.

eurot-0090927

Vi valgte at forlade vestkysten efter et fint besøg på den amerikanske mindepark ved Omaha Beach. Vejret var ved at blive lidt småkedeligt, og vi trængte til komme længere sydpå til noget rigtig Sydfrankrig. Vi trængte også til at finde et sted, hvor vi kunne slå os ned i længere tid og overkomme rastløsheden.

Loiredalen lå næsten lige på vejen sydpå, men vi skulle slå et slag mod øst for at ramme nogle af de ting, der kunne være interessante ved den. Dalen er fyldt med Chateauer, og det er spændende for nogen, men vi gik ret hurtigt døde i den genre. Vi overnattede ved floden Mayenne i Chateau de Gontier og besøgte Saumur ved Loire på vejen til Amboise i nærheden af Tours. Her brugte vi et par timer på det lokale loppemarked med gamle ting. Vi fandt nogle fine gamle glas til vin og den indkøbte Calvados.

Vi havde flyttet os mange gange i løbet af de første 3 uger og med ret korte stræk. Nu var planen at komme langt i en fart og lave et længerevarende stop.

Der var lidt praktisk arbejde med vand, diesel, toilet der skulle ordnes, og en forhandler af campingting som vi ville besøge for at få sat tjek-mærker på vores indkøbsliste. Efter megen søgning fandt vi en grund med nogle campingvogne, gamle skilte og en meget gal hund bag et gitter. Ingen liv i butikken, hjemmesiden var bare ikke helt op til dato.

Herefter blev målet langt ude i det fjerne. Vi skrev ’Bordeaux’ og ’Motorveje ok’ på gps’en og kørte en fin og lang tur gennem noget Jyllandsagtigt terræn på en betalingsvej. Det var dyrt og dejligt. Landskabet ændrede sig, det blev mere kuperet med vinmarker og vingårde.

Nu er vi så på Chateau Gros Moulin med god vin, fin udsigt, dejligt vejr og fred og ro til at få samlet op på de sidste par ugers oplevelser.

/Jørgen

På tapetet i dag?

  1. Slaget ved Hastings som tegneserie. Meget voldsom begivenhed gengivet uden at lægge fingre imellem. Det var William, bosat i Normandiet, der var ude for et løftebrud, og det skulle man ikke finde sig i på de tider. Reaktionen blev en grundig forberedt krig mod Saxerne. William blev ‘the Conqueror’ og konge af England.

Der var ikke noget, der blev skånet, heller ikke i fremstillingen på den 68,3 m lange, broderede tegneserie. Striben blev udstillet første gang i katedralen i Bayeux i 1077, efterfølgende en gang året, og nu har jeg set den samme sted. Fantastisk billedfortælling og broderikunst.
Vi bor på en gård i kort cykelafstand af Bayeux.
Det er 2. verdenskrigland og og den første var heller ikke langt herfra. Begge handlede i en eller anden forstand om spillet om magten og verdensherredømmet mellem England og Frankrig.
Det spil rækker måske tilbage til 1066 i Hastings og frem til Brexit og et splittet Europa?
Der er dog flere franskmænd, der kan og vil tale engelsk nu, end der var, da jeg første gang var i Frankrig i forrige århundrede.

Måske forsvinder problemet  med en aldrende og skrumpende europæisk befolkning (Se en spændende artikel en fremtid for DK og Europa her )

/Jørgen

 

Cykler i bagagen

 

Jeg er blevet glad for at cykle på racecykel igen, og har trænet meget for at kunne deltage på Cykelnervens hold i 2015 og 2016 til Alperne.

Jeg er faktisk blevet vild med at køre i bjerge. Når man når toppen og kører ned igen, kan man næsten ikke tro, at man er kommet så langt op ved egen pedalkraft. Derfor skal cyklerne med for at kunne køre racercykel, og gerne op af nogle lange og stejle bjerge.

Men cyklerne skal også bruges til lokal transport, der hvor vi slår os ned. Cyklen er genial til transport i en stor by og til at få et nærmere kendskab til omegnen. Man bliver så træt af at vandre gade op og ned.
Min racer er derfor blevet ombygget til en super letvægts citybike med combipedaler, så jeg både kan cykle hurtigt, langt, længe og stejlt, når jeg får den ide. (Håber det er til at holde ud at køre med fladt styr?) Og jeg kan tage cyklen ind til centrum og stille den for at få en kop kaffe på en smart café.

Og to lette cykler, 2 x 8 kg, hjælper til med at undgå overlæs. Og de er meget lette og nemme at håndtere ud og ind af bilen. Cyklerne er så lige blevet udstyret med kædelåse, og det har øget vægten med faktor halvanden. Men ”jeres cykler er for stor en fristelse for en cykeltyv i en storby”, blev vi advaret af indtil flere hollændere, der kom med beundrende kommentarer. Altså til cyklerne.

Og så er vi selvfølgelig udstyret med cykelhjelm og klar til at møde andre måder at cykle på i de lande vi kommer igennem.

Jeg håber snart jeg kommer i gang igen med at cykle længere ture med noget fart på. Men det skal helst planlægges,så det bliver en god rute og så jeg kan finde ’hjem’ igen. Jeg har endnu ikke helt tillid til Garmins evner på fremmede breddegrader. Men det skulle vel ikke være noget problem?

/Jørgen

Satie i Honfleur

Vi kører snart ind i Frankrig, men holder søndag i Veurne i Belgien. Til morgenkaffen hørte vi radioavis og  stille musik på DR.dk/P2 (lidt længsel). Den efterfølgende udsendelse hed “Lyden af Frankrig” Den var rigtig god. Og vi skal selvfølgelig besøge det lille, åbenbart lidt ukendte Satie museum i Honfleur, som bliver omtalt. Byen er allerede anbefalet af andre og skulle være rigtig hyggelig.

Du kan høre udsendelsen her: Lyden af Frankrig

http://www.vdr.dk/p2/sadan-lyder-landet/sadan-lyder-landet-frankrig-1-5/  (linket duer ikke mere, desvære)

/Jørgen

G-streng og bare bryster på Promenaden

Vi stoppede lidt tilfældigt i Wilhelmshafen i Tyskland og fandt en fin plads ved vandet. Det var særligt godt, fordi det blev meget fint vejr.

Også tyskerne nød det gode vejr. Selv om det her var vadehavsstrand med mudret bund, var der en del, der fik sig en dukkert, og mange cyklede eller gik tur langs vandet.

Ikke længe før dette billede blev taget, kom en pige gående på promenaden imod solen. Hun var sammen med sin kæreste og de nød turen. Mine reaktioner blev et billede på, hvor forskellige vi er. Pigen havde bare bryster, som var brune, så de var vant til at være fremme i solen. Hun havde en fyldig barm og var også rund bagtil. Da hun havde passeret os, præsenterede hun sin store bagdel næsten lige så bar som brysterne. Underdelen til de bare bryster var en ganske lille tanga-trusse.

Den havde nok ikke gået i Danmark. Min første tanke var, at hun da ikke havde meget fornemmelse for, hvad der var smart, god stil og i orden. Men hun var ligeglad med, hvad jeg tænkte. Og jeg måtte lige tænke om engang! Hvem var det, der ikke havde god stil?

Jeg får tit stikpiller til mine sokker i sandalerne eller lignende kiks. Det kan være svært at leve op til codex og den aktuelle måde at være hip på.

Kan det passe, at reglerne er mere snærende og stramme, der hvor jeg kommer fra i forhold til, hvad jeg indtil nu har mødt i både Tyskland og Holland?

/Jørgen

Hollandsk. Pingusprog?

Hollandsk lyder ret sjovt. Lidt ligesom når pingvinen Pingu skændes med sine venner. Men jeg tror det er ret let at lære. F.eks. står dette skilt på de små færger, der sejler i pendulfart mellem Amsterdam-Noord, hvor vi boede, og  Centralstationen i Amsterdam.

“Fietsers pad” har jeg lært betyder “cykelsti”, for det støder man ofte på i trafikken, og så regner jeg lynhurtigt ud, at fieters er cyklen og pad er stien. Hvis det så er en fietser, der siger brom, er det nok en knallert. Altså “Knallerter skal slukke motoren på færgen” Hvor svært kan det være?.

Men det slet ikke så let. Lidt tyske og danske gloser hjælper lidt, men det er tungt, når man på campingpladsen skal læse, forstå og acceptere reglementet på hollandsk.

Til gengæld er de fleste hollændere både villige og ret dygtige til at tale engelsk. Men den skriftlige kommunikation på skilte og informationsmateriale oversættes ofte ikke. Men sådan er spillereglerne vel også for turister i Danmark?

/Jørgen

PS:

Når jeg ser dette skilt forventer jeg at møde en ret vild hanekok, men det var en fæ-rist, fåre-rist der ventede forude

Wild Rooster?

Cykling i Holland

Jeg troede vi var verdensmestre i at få folk til at bruge cyklen i Danmark. Men det er helt vildt hvad der er af cykler, eller havelåger, her i Holland. For cykling for hollændere er noget andet end for danskere.

  • De kører på havelåger, altså transportredskaber
  • De kører uden cykelhjelm
  • De kører uden regler, eller har et pragmatisk forhold til overholdelsen
  • Der ser glade ud på deres cykler
  • Der er ikke nogen der råber i trafikken
  • De bruger tykke kæder til aflåsning

Det fungerer tilsyneladende uden den store ballade. Vi har været en del af trafikken rundt på cykler i storbyen Amsterdam (så stor som København). Og det er meget anderledes end i DK. Her er nogle regler om at holde tilbage fra højre, række armen ud før man drejer. Meeen! Regler, nå ja. Men det er den helt grundlæggende indstilling til at alle tager hensyn og fletter ind i hinandens mønstre der tilsyneladende får trafikken til at glide uden besvær. Både biler, knallerter, cykler og gående bruger det princip. Der er ikke nogen der ringer med ringeklokker, dytter  eller råber.

Alle cykler uden cykelhjelm, Forældre med børn stablet på cyklen både på stangen, på bagagebæreren, både foran og bagpå, nogen gange er der et barnesæde, andre gange en kasse. Ingen har hjelm på. På landet så jeg en skoleklasse, 5 kl. måske på cykeltur med læreren bagerst. Ingen hjelme!

De kører heller ikke så stærkt. Det duer gaderne i Amsterdam ikke til, og cykeltrafikken og hensynet sætter en begrænsning. Derfor kører de også alle rundt på ‘gamle’ havelåger, hvor man sidder ret op på sadlen.

Og så virker det som om der er mindst 3 cykler pr. indbygger. Alle parkeret meget tæt og ordentligt, og der er meget få vrag, der ligger og flyder.

Det er en tanke værd, om vi måske hjemme laver regler for at undgå skader, for at afvikle trafikken bedre, o.s.v og vi ender med, at bundlinien ikke er bedre, men at vi får en cykelkultur (trafikkultur), hvor man holder på sin ret, bliver mere hidsige og stressede, kommer mere til skade, får færre op på cyklerne i byerne, kommer langsommere frem. Tænk, hvis man i virkeligheden ikke fik færre ulykker ved at køre med cykelhjelm? Gad vide hvor mange der får skader af at cykle i Holland? Dansk Cyklistforbund har på et tidspunkt været skeptiske i forhold til at anbefale hjelm. (Det er nogen år siden).

A pro pos debatten om sundhedssektorens screeningsprogrammer, som fanger nogle potentielt syge, men påfører rigtigt mange ulemper og bekymringer?

Det er værd at kikke på statistikker. Hollænderne er vilde med statistikker, så hvis de bare kunne et pænere sprog kunne det vær sjovt at læse. Hvor mon man finder dem?

Ku’ det tænkes at vi laver for mange regler om alt muligt, og hollænderne har en pointe med deres hensyn-tageri og tollorange?

Jørgen

Ih hvor det går

Det går alt for stærkt. Vi er allerede bagud med at fortælle alt det nye? Eller hvad er det for noget pjat. Der er ikke noget der hedder at være bagud. Det er jo også det turen går ud på: at være opmærksom på det der sker nu og så glemme det der ikke blev til noget.

Så!: jeg sidder ved en havnekaj i Leeuwarden i Holland.  Har aldrig hørt om byen før. Det er en by med mange vandkanaler med plads til sejlads med pramme og både. Og 90.000 indbyggere.

I aften var fredag. Det er jo begyndelsen på weekenden og vi var ankommet så tidligt på dagen, at vi efter hyggelig afslapning ville spise ude. Op på cyklerne ind mod centrum, hvor der var fredagsstemning. Vi havde kun lige låst cyklerne, før vi blev inviteret på vin af nogle meget åbne og festlige hollændere. Vi nøjedes med en hyggelig snak  og blev hjulpet videre til Keukencafé TOTT, en lille restaurant i nærheden.  Lækre sticks med kylling og fisk. Meget charmerende betjening og lutter fremkommelige mennesker omkring os. De bekræftede vores fordom om, at hollændere er nogle gamle, glade flippere, der ikke tager tilværelsen for højtideligt. Er der noget om det?

På vejen tilbage til cyklerne mødte vi igen vininvitationen. Tænk at vi allerede havde fået venner, som kendte os. Vi syntes ikke vi ville trænge os på, og det var ved at blive mørkt, og vejen tilbage til bilen på cykel uden lys, og vi var vist også lidt trætte, og..

Sku’ vi have sagt ja tak og stolet på at der ville være løsninger på alle de problemer vi på forhånd kunne få øje på? Er det hollændere i modsætning danskere?

Jørgen